FORMAND-/NÆSTFORMANDSMØDE

Region Midtjylland, Viborg
Mandag den 23. september 2019, kl. 10.00 - 14.00

  

Danske Ældreråds formand, Mogens Rasmussen, inviterer formænd og næstformænd i ældrerådene til en drøftelse af Danske Ældreråds strategi og mærkesager de kommende år. Møderne bliver afholdt fem steder i landet.

Strategien og mærkesagerne skal tage udgangspunkt i organisationens formålsbestemmelse som vedtaget af repræsentantskabet i april 2019.

 

Danske Ældreråd har som formål:

  • at varetage ældrerådenes interesser over for regering, Folketing, KL, Danske Regioner samt offentlige, halvoffentlige og private organisationer,
  • at styrke og videreudvikle ældrerådene i deres lokale virke,
  • at arbejde for en ældrepolitik, der bidrager til, at alle ældre kan få et godt liv. 

På møderne får formænd og næstformænd i ældrerådene mulighed for at drøfte, hvilke mærkesager Danske Ældreråd fremadrettet skal søge at fremme over for centrale samarbejdspartnere. Drøftelsen tager udgangspunkt i et oplæg fra bestyrelsen i Danske Ældreråd, og alle formænd/næstformænd bedes forberede et kort indlæg med udgangspunkt i følgende spørgsmål:

  • Hvad er de to største udfordringer på ældreområdet i jeres kommune, og hvad kan Danske Ældreråd gøre for at sætte dem på dagsordenen hos centrale samarbejdspartnere?
  • Oplever I i jeres kommune samarbejdsudfordringer og barrierer for indflydelse på ældrepolitikken, og hvad kan Danske Ældreråd gøre for bedre at understøtte ældrerådene i deres lokale virke?

I møderne deltager ud over formand Mogens Rasmussen også bestyrelsesmedlemmer fra regionen samt sekretariatschef Trine Toftgaard Lund og kommunikationskonsulent Morten Larsen.

 

Tilmeld dig under "tilmelding" - se programmet her

Danske Ældreråd - Jernbane Allé 54, 3. th. - 2720 - Vanløse - 38770160