Velfærdens Innovationsdag 2020

Den 27. februar 2020 slår Mandag Morgen og Altinget dørene op til Danmarks største og mest ambitiøse konference i velfærdens tegn. En dag, hvor både store og små organisationer og virksomheder mødes på tværs, deler viden og ikke mindst finder og implementerer løsninger sammen.

Siden Velfærdens Innovationsdag så dagens lys første gang for 10 år siden har vi samlet tusindvis af velfærdsledere, praktikere, forskere og innovatører og sat aktuelle samfundsudfordringer og nye velfærdsløsninger på dagsordenen.

I 2020 gør vi det igen, og sammen med jer dropper vi skåltalerne og tager arbejdshandskerne på! Vi forventer mere end 800 deltagere, som tæller ledere og udviklingsansvarlige fra offentlige, private og frivillige organisationer på tværs af Danmark. Fælles for dem alle er, at de har lyst til at sætte det lange lys på udviklingen af velfærdssamfundet og at de tror på, at løsningerne findes i mødet mellem mennesker.

Som deltager får du:

  • Ny viden og inspiration samt værktøjer til videreudvikling af din organisation i velfærdssamfundet.
  • Faglige input til arbejdet med ledelse, digitalisering, velfærdsteknologi, samskabelse, borgerinddragelse, frivillighed, implementering af verdensmålene og nye løsninger – og meget mere.
  • Mulighed for at møde aktører på tværs af sektorer og fagligheder og udvikle et stærkere netværk, dele erfaringer og indgå konkrete samarbejder.
  • Svar på perspektivrige spørgsmål som: Hvor er velfærdssamfundet på vej hen? Hvad rører sig i de forskellige sektorer på tværs af Danmark? Hvad skal der til for, at velfærdssamfundet kan udvikle sig, fremtidssikres og dermed bidrage til at skabe bedre og mere hele samfundsborgere?

Vores ambition er sammen med jer at give velfærdssamfundet en vitaminindsprøjtning og gøre dig og din organisation i stand til at bidrage bedst muligt til fremtidens velfærd med fokus på den nyeste viden og de nye velfærdsløsninger – samtidig med at vi skaber plads til at debattere de svære dilemmaer og skabe nye partnerskaber og relationer.

Velfærdens Innovationsdag er et værdiskabende, tværsektorielt og kompetenceudviklende mødested, hvor en lang række forskellige aktører kommer med bud på løsninger på fremtidens velfærdsudfordringer, som du kan tage med hjem og afprøve i din organisation.

 

Vil du være partner eller udstiller?

Vil du vide mere om mulighederne for at blive partner på Velfærdens Innovationsdag 2020? Kontakt Jonas Keiding Lindholm, direktør, Tænketanken Mandag Morgen: jkl@mm.dk eller 2327 2494.

 

Vil du vide mere om mulighederne for at blive udstiller på Velfærdens Innovationsdag 2020? Kontakt Katrine Hoffmann Andersen, seniorkonsulent, Mandag Morgen og Altinget: kha@mm.dk eller 6040 7617.

Mandag Morgen - Ny Kongensgade 10 - 1472 - København K - 33939323 - mm@mm.dk