Temadag om USA's valg

 

Hvem vælger USA? Og hvilket USA bliver valgt?

Hør lektor Niels Bjerre-Poulsen, professor Jørn Brøndal og politisk kommentator Troels Mylenberg give deres analyse af de mest aktuelle temaer i valgkampen op til USA’s valg den 3. nov. Bliver det ”4 more years” til Trump, som overraskede i 2016 – eller …?

 

At valget er vigtigt, står hævet over enhver tvivl.SDU’s fremmeste og kendte USA-eksperter giver på denne temadag aktuelle input, de nyeste analyser og baggrundsviden, som input til dit professionelle virke. Vores eksperter følger valget tæt og vil komme med deres bud på den politiske scene på selve temadagen.

 

Du får aktuelle input, analyser og materialer til din undervisning på gymnasiet, i studieretningen eller i flerfagligt forløb. De konkrete emner afhænger helt af forløbet op til temadagen – at det bliver interessant, ligger fast.

 

  

Målgruppe

Undervisere i samfundsfag, engelsk, historie og/eller retorik, samt journalister med interesse for valget.

 

Bemærk, at I kan tilmelde 5 fra samme skole, og kun betale for 4 deltagere. 

 

Sted og dato: SDU, Campusvej 55 i Odense, torsdag den 17. september 2020 i lokale O100 (ved hovedindgangen). 

 

 

 

 

 

SDU - Campusvej 55 - 5230 - Odense M - 65501856 - lund@sdu.dk