Den Grundlæggende Træneruddannelse

Klubtrænerkurserne på Den Grundlæggende Træneruddannelse udbydes i tre moduler – KT1, KT2 og KT3. Modulerne kan gennemføres enkeltvis eller samlet. Gennemfører og består man alle tre moduler, bliver man certificereret “Niveau 1”. 

 

DTF har indført online betaling - du betaler kursusgebyret med kreditkort i forbindelse med tilmeldingen!

 

Varighed

Kurserne er weekendkurser, der typisk varer fra 10-17 både lørdag og søndag. Enkelte kurser kan dog afvige fra dette - i så fald er det tydeligt angivet.

 

Tilmelding

Tilmeld dig i god tid - og inden tilmeldingsfristen d. 19. januar 2020 - hvis du vil sikre dig en plads!

 

Tilmeldingen er bindende, og du eller din klub hæfter for kursusgebyret.

 

Dansk Tennis Forbund refunderer ikke kursusgebyr ved afmelding. Men såfremt der er ledige pladser, kan du flytte din tilmelding til et tilsvarende kursus i samme kursussæson. Er du nødt til helt at melde afbud, er det muligt at indsætte en anden træner fra klubben på pladsen, hvis vedkommende er berettiget til at deltage på kursusniveauet. Dansk Tennis Forbund forbeholder sig retten til at aflyse kurser, hvis der er for få tilmeldinger til, at kurset kan gennemføres. Sker dette, tilbydes de tilmeldte plads på et tilsvarende kursus i samme kursussæson – alternativt tilbagebetales kursusgebyret. 

 

Når du tilmelder dig, accepterer du, at Dansk Tennis Forbund sender dig information om kurset per mail.

 

Pris
Kr. 1.250 pr. person pr. kursus

Kursusgebyret er eksklusiv forplejning

 

Betaling

Du betaler med kreditkort, når du tilmelder dig kurset.

Hvis din klub skal betale, kan du få klubben til at lave tilmeldingen, eller I kan aftale, at du refunderet pengene efter tilmeldingen. OBS! Pengene bliver trukket med det samme.

 

Alderskriterier for kursusdeltagelse

Uddannelsen har følgende alderskriterier:

KT1 / KT2: 14 år
KT3:          15 år

Eksempel: Du skal fylde minimum 14 år i det kalenderår, hvori du ønsker at deltage på et KT1-kursus.

 
Dispensation for at tage flere kurser i samme sæson
Ønsker du at deltage i mere end ét kursus i samme sæson, skal du søge dispensation - du kan også søge dispensation for alder. Dette gøres ved at skrive til dtf@tennis.dk. Angiv venligst navn, klub, telefon, alder, samt begrundelse for din dispensationsansøgning. 


Klubben kan søge tilskud hos kommunen

De fleste kommuner yder tilskud til klubbernes uddannelse af trænere. Klubbens kasserer har som regel information om, hvordan der søges tilskud til kursusdeltagelsen samt beløbets størrelse.

 

Gennemført kursus
Efter kurset modtager kursisten et kursusbevis. Kursisten må maksimalt have haft 15% fravær af det samlede timeantal.

 

Dansk Tennis Forbund - Idrættens Hus - 2605 - Brøndby - 43262660