Hvad er diabetes?

 

12. maj 2020 kl. 19.00 - 21.30 på Steno Diabetes Center Copenhagen

 

Hvad er diabetes, og hvorfor får man det? Hvad er forskellen på type 1- og type 2-diabetes – og hvor hører andre former for diabetes hjemme? Kan type 2-diabetes blive til type 1-diabetes, og kan man få diabetes af chok? Er der nogle, der er i større risiko for at få diabetes end andre, og hvor stor er den reelle risiko for at give sygdommen videre til sine børn? Hvordan ser fremtiden ud for personer der allerede har diabetes – og hvad med dem der udvikler sygdommen om 25 år? Kan diabetes helbredes – og kan man få insulin i tabletform? Disse og mange andre spørgsmål stiller personer med diabetes og deres pårørende ofte både sig selv og deres behandlere.

 

Marit Eika Jørgensen, professor, overlæge og forskningsleder i Klinisk Epidemiologisk afdeling og Flemming Pociot, professor, overlæge, dr. med. og forskningsleder for Type 1 Diabetes Biology – begge på SDCC, vil den første time introducere os til aftenens emne. Efter oplægget er der pause med kaffe og te, hvor du foruden at møde andre mennesker med diabetes også har mulighed for at møde frivillige fra Diabetesforeningen. Når pausen er slut, samles vi igen, og der er mulighed for at stille uddybende spørgsmål til oplægsholderne - og du kan høre andres tanker og erfaringer.

 

Temaaftenerne er for alle - personer med diabetes, pårørende, fagpersoner og andre interesserede. Kom og bliv klogere. Du kan vælge bare at lytte, men der bliver også rig mulighed for at stille spørgsmål.

 

Involvering af brugere er et omdrejningspunkt på SDCC, og temaerne til disse aftener tager derfor afsæt i ønsker fra brugerne.

  

Temaaftenerne afholdes i samarbejde med Diabetesforeningen.

 

Tilmelding

 

Temaaftenerne er åbne for alle. Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig efter først til mølle-princippet. Tilmelding lukker kl 17:00 d. 12. maj 2020.

 

Af hensyn til livestreaming stiles der mod at dørene lukker kl 19. Vær opmærksom på at der ikke kan stilles spørgsmål under selve oplægget, men at der vil være rig mulighed for spørgsmål efter pausen. Så medbring gerne pen og papir til noter og spørgsmål.

 

Alle oplæg bliver live-streamet, så du kan se med fra din computer, tablet eller mobiltelefon. Oplæggene lægges på hjemmesiden samme sted et par dage efter.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Steno Diabetes Center Copenhagen - Niels Steensens Vej 2, 2820  Gentofte - mobil 2452 9674 - mail sdc-fp-temaaften-sdcc@regionh.dk