Ledelse skaber vi sammen

 

28.-29. maj 2019 hos IDA Mødecenter i København

 

Velkommen til Symposiet Projektledelse 2019. Vi glæder os rigtigt meget over, at vi igen kan byde velkommen til Danmarks største konference for ledere af projekter.

 

I 2019 stiller vi igennem 20 seminarer og fire plenumsessioner skarpt på hovedtemaet Ledelse skaber vi sammen. Med fire forskellige temastrømme og et forskningsspor, forsøger vi at komme hele vejen rundt. 

 

Sammensæt dit eget program
På Symposiet Projektledelse kan du få det, næsten som du vil have det. I temastrømmen Metoder & Værktøjer er der fokus på, at få nogle redskaber med hjem, som du efterfølgende kan implementere i din hverdag. Er du mere til Cases & Storytelling, har vi også en strøm med det tema. Du kan også vælge strømmen Inspiration & Refleksion, hvor du kan forvente at blive udfordret i enten paneldebat, rundbordssamtale eller open space. I den sidste strøm sætter vi fokus på nogle af de Kompetencer, som er vigtige for at kunne skabe ledelse sammen.

 

Fælles for strømmene er, at alle seminarerne vil handle om symposiets hovedtema – det at kunne skabe ledelse sammen med andre.

Du kan vælge at følge den samme temastrøm begge dage eller du kan mixe de forskellige temastrømme, så du får lidt af det hele. Valget er dit

 

Seminarer og plenumsessioner

Rammeprogrammet for konferencen er på plads, og den første keynote speaker er bekræftet. Iværksætter-læge og forfatter Imran Rashid kan opleves på plenum D, onsdag 29. maj. Læs mere her.

 

I løbet af januar kan du se det fulde program for symposiet.  

 

Earlybird frem til 10. januar 2019

Tilmeld dig senest 10. januar 2019 og få rabat på deltagergebyret.

 

 

7 gode grunde til at deltage i Symposiet Projektledelse

1. Bliv klogere på, hvordan vi fremadrettet skaber ledelse sammen
2. Bliv inspireret og underholdt af populære key-note-speakere
3. Bliv udfordret til at tænke anderledes
4. Bliv udfordret hands-on i vores workshops
5. Få redskaber med hjem, du kan implementere i din hverdag
6. Styrk dit netværk og få nye relationer på tværs af brancher
7. Deltag i Awards Dinner og få en festlig aften

 

 

I samarbejde med 

 

Dansk Projektledelse - Gydevang 39-41 - 3450 - Allerød - 48241488 - symposiet@danskprojektledelse.dk