Motion, motivation og seniorfitness Aflyst
De senere år er forebyggelseskonsultationer og livsstilssamtaler blevet en større og større del af den praktiserende læges hverdag, og der stilles dermed større krav til vores viden på disse områder.
Formålet med kurset er at give dig redskaber til at anvende motion som forebyggelsestiltag og som behandling i den kliniske hverdag.
På kurset fokuserer vi på motionens anvendelse i forhold til de hyppigt forekommende livsstilssygdomme i almen praksis ved konkret at gennemgå test og øvelser og ved at beskæftige os med samspillet mellem læge og patient i rådgivningssituationen.
Du skal lære at rådgive om valg af individuel motionstype til dine patienter afhængig af deres sygdom og forudsætninger. Du skal lære at udføre simple fysiske testninger af dine patienter. Selv skal du prøve forskellige motionsformer på forskellige intensiteter, så du med udgangspunkt i egne erfaringer bedre kan rådgive dine patienter om motion.
Vi vil også lægge vægt på testning og motionsrådgivning af dine ældre patienter med henblik på, at de kan forblive selvhjulpne længst mulig.
Med udgangspunkt i deltagernes egne erfaringer med at rådgive patienter om motion, gennemgås og afprøves principper og metoder i patientcentrering og motivationssamtalen, som kan forbedre patientens valg og øge komplians.
Kurset er godkendt af Fonden for almen praksis til 5 dages refusion: Ialt 5 dage.
Målgruppe
Praktiserende læger
Undervisere
Eksperter indenfor området
Kursusledere
Jakob Olsen, alm. praktiserende læge
Tid & sted
4. - 11. oktober 2019 2019
La Santa, Lanzarote
Tilmeldingsfrist
12. april 2019
Pris
Kr. 15.700 + rejse og ophold på fra ca. kr. 12.000.
Prisen inkluderer kursusmateriale, morgenmad, kaffe/vand i lokalet og en afslutningsmiddag incl. vin/kaffe.