Den tunge psykiatri i almen praksis (1 dag)

Den 30. april 2020

 

Kurset vil omhandle diagnostik, behandling og omsorg for patienten med psykisk sygdom med mulig psykose, som det præsenterer sig i almen praksis eller på lægevagten. Der vil være en gennemgang af symptomer ved skizofreni og personlighedsforstyrrelse, med henblik på at styrke din evne til at diagnosticere disse lidelser. Vi vil komme ind på behandling, opfølgning og omsorg i forhold til patienten med psykisk sygdom og lave et forslag til årskontroller at denne pt. gruppe. Indikationer for tvangsindlæggelse og juraen i forhold til dette vil blive også blive gennemarbejdet.

 

Formålet med kurset vil styrke din evne til at håndtere patienter i praksis der er socialt marginaliserede, sårbare og misbrugende, samt patienter med psykoser og personlighedsforstyrrelser.

 

Forhold vedrørende kommunikation og samarbejde

Kurset vil også give eksempler på hvordan man kan kommunikere med den psykotiske patient, og der vil være mulighed for at træne denne kommunikation.

 

Forhold omkring organisation og Implementering

Vi ser på organisering i praksis med henblik på behandling og opfølgning af patienter med psykisk sygdom og Co-morbiditet, herunder særlig med fokus på den svage patient med suboptimal evne til egenomsorg.

 

Vi har lavet en kursusdag, der består af en blanding af case baseret undervisning og katedral undervisning, der vil være deltager involvering og mulighed for at spørge og erfaringsudveksle med underviser, de øvrige deltagere og kursusledere. Der vil blive lagt vægt på den almen medicinske vinkel og at deltagerne får konkrete ”håndgreb” de kan implementere i egen praksis.

 

Program og deltagerliste vil blive fremsendt ca. 14 dage før kursusstart.

 

Målgruppe

Praktiserende læger

 

Kursusledere

Christel Paulsen, alment praktiserende læge

Karen Dorthe Bach Nielsen, praktiserende læge

 

Undervisere

Charlotte Emborg Mafi, overlæge - Skejby

 

Pris

Kr. 4.000

Incl. frokost og pausekaffe/brød. Evt. aftensmad og overnatning skal tilkøbes.

Kurset er godkendt af Fonden for Almen praksis til 1 dags systematisk efteruddannelse med forhøjet refusionstakst.

PLO Efteruddannelse * Kristianiagade 12 * 2100 København Ø * Tlf.: 3544 8126 * Cvr. 10526280 * www.plo-e.dk