Dansk Live holder Årsmøde og Generalforsamling 2020 i Roskilde

Sammen med Gimle og Roskilde Festival Højskole inviterer Dansk Live til Årsmøde og Generalforsamling 2020 – denne gang i konge- og vikingebyen Roskilde!

 

Årsmødet finder sted fredag d. 17. april til lørdag d. 18. april 2020, og vi glæder os til at samle landets mange koncertarrangører for at udveksle erfaringer, netværke og videreudvikle livescenen.

 

Pris

Det koster 1.300 kr. (ex. moms) at deltage med en partout-billet, hvilket dækker udgifter til seminarprogram og forplejning undervejs. Ved tilmeldinge kan der også tilvælges overnatning.

 

Man kan også vælge at deltage enkeltdage og tilvælge forplejning samt overnatning til dette.

 

Tilmelding og betingelser

Tilmeldingen ske senest mandag d. 16. marts 2020.

 

Det er muligt at afmelde sig frem til tilmeldingsfristen. Ved afmelding efter tilmeldingsfristen betales for den tilvalgte forplejning og hotel.

 

Programfokus

På årsmødet sætter vi fokus på politik og strategisk udvikling. Fredag giver vi plads til en kulturpolitisk debat med centrale kulturpolitiske aktører. Lørdag går vi i dybden med strategi og brancheudvikling og samler os desuden i netværksgrupper.

 

Generalforsamling 

Generalforsamlingen foregår fredag d. 17. april fra kl. 17.30-19.30 og her vil Lars Ramme Nielsen fra Dansk Erhverv styre slagets gang som dirigent. Mere information om generalforsamlingen følger senere.

 

Det er muligt kun at tilmelde sig generalforsamlingen, hvis man ikke ønsker at deltage i det øvrige program. Der kan også tilkøbes separat middag hertil.

 

Kontakt

Er der spørgsmål til tilmeldingen eller generelt til Årsmødet kan Signe Hemmingsen fra Dansk Live kontaktes på signe@dansklive.dk.

 

Vi håber at se jer til et par inspirerende og festfyldte dage i Roskilde!

 

Bedste hilsner

Dansk Live

 

Dansk Live - Gl. Kongevej 11-13, 5.sal - 1610 - København V - 86121230 - sekretariat@dansklive.dk