Praktisk info

 

Et par dage før webinaret, vil du modtage en mail fra ClickMeeting, hvor du bliver bedt om at registrere dig med navn og mailadresse. REGISTRER DIG VENLIGST ALENE MED FORNAVN OG MAILADRESSE - af hensyn til minimering af persondata.

 

Vi anbefaler, at du registrerer dig med det samme. Vær opmærksom på, at mailen fra ClickMeeting vil være på en blanding af dansk og engelsk sprog.

 

Hvis du logger dig på webinaret lidt før start, kommer du ind et såkaldt ”venterum”. Hvis du er i venterummet, bliver du automatisk koblet op, når vi åbner for selve webinaret.

 

Når du har registreret dig, får du tilsendt det link, som du skal bruge for at deltage i webinaret. Du kan gå på fra din PC/ Mac, eller fra din Android-/Apple-tablet/ eller -telefon (Fra tablet/ telefon skal du først hente Clickmeetings App). Windows-telefoner fungerer desværre ikke.

 

PFA anbefaler, at du går på via PC eller Mac, da flere af dialog-funktionerne i webinaret fungerer bedst her. Android-telefoner og -tablets fungerer også fint.  

 

Hvis du har spørgsmål til registreringen, er du meget velkommen til at kontakte PFA på pfakurser@pfa.dk

 

Teknik

Webinaret kræver ikke download af software og kører som udgangspunkt smertefrit fra alle devices. Vi har dog erfaret, at nogle (få) virksomheders IT-opsætning kan give problemer med lyd og/eller billede. Hvis det er tilfældet, hjælper det oftest at logge på via et andet netværk, fx et trådløst. Det anbefales generelt at gå udenom eventuelle VPN-forbindelser.

 

En sidste mulighed for at få lyd kan være via din telefon, dvs. ved at ringe op til et telefonnummer med en pinkode. Nummeret vil typisk fremgå af den samme mail, der også indeholder linket til webinaret.

 

Forberedelse

Selve indholdet af webinaret kræver ingen særlig forberedelse fra din side, men hvis du vil se, hvordan din egen pensionsordning ser ud lige nu, anbefaler vi, at du går ind på mitpfa.dk eller på pensionsinfo.dk. 

 

Efter webinaret

Efter webinaret vil du modtage en mail med et link til plancherne fra webinaret, ligesom du også vil få et link til en optagelse af webinaret, hvis der skulle være noget, du ønsker at gense.

 

Desuden kan mailen indeholde anden relevant info.