Velkommen til Økologi-kongres 2019

 

Økologien har været inde i en rivende udvikling både fagligt og kommercielt, og vi kan med stor glæde konstatere, at det økologiske areal for alvor vokser. Vi bliver flere og flere økologiske landmænd, udbuddet af økologiske fødevarer vokser, og det samme gør de økologiske varers markedsandel.


Samtidig er klima på alles læber, og det er vigtigt, at det økologiske landbrug er med til at løfte sin del af opgaven. Men hvordan gør vi det? Og hvordan kombinerer vi det med de forventninger, som især de unge forbrugere har til de økologiske fødevarer. De forventer, at vi leverer fødevarer af høj kvalitet, der er produceret bæredygtigt, klimaneutralt, lokalt og under hensyntagen til både dyrevelfærd og biodiversitet. 

 

Vi skal hele tiden udvikle os og blive dygtigere, så vi er parate til at imødekomme morgendagens krav til en klimabevist og bæredygtig fødevareproduktion. Derfor er vi rigtig glade for at præsentere programmet for Økologi-Kongres 2019.

 

Få den nyeste faglige viden om økologi Kongressen byder på 58 spændende møder, hvor rådgivere, forskere, landmænd og andre eksperter formidler den nyeste viden inden for alle produktionsgrene. Vi ser på tendenser og muligheder og debatterer, hvordan vi sikrer en bæredygtig og klimabevist økologisk fødevareproduktion. 

 

Med det store udbud af møder, har du mulighed for at sammensætte dit eget kongres-program, der passer til lige netop dine interesser. Du får også rig mulighed for at udveksle erfaringer med andre økologer og dele et godt grin ved årets kongresmiddag.

 

Kongressen er for alle økologer – nye såvel som erfarne økologiske landmænd, rådgivere, virksomheder, forskere, studerende og folk fra foodservicesektoren. Kort sagt en kongres for alle, der interesserer sig for økologi.


Vel mødt til Økologi-Kongres 2019.

 

 

 

20.-21. NOVEMBER

VI SES PÅ VINGSTED
HOTEL & KONFERENCECENTER