Praktiske oplysninger

 

Tilmelding (tilmeldingsfrist: 1. november 2019, kl. 23:59)

Tilmelding til Lægedage 2019 foretages HER. (OBS! Tilmelding ved fremmøde i Bella Center, er ikke muligt)

 

Igen i år er alle kurser, der ikke holdes i et auditorium, tilmeldingskurser. Du skal derfor allerede ved tilmelding tage stilling til, hvilke kurser du ønsker at deltage i.

 

Deltagelse i aftenarrangementerne er inkluderet i kursusprisen for de pågældende dage, men tilmelding er nødvendig af hensyn til bestilling af forplejningen.

 

Kursusafgift og betaling

Det er muligt at deltage en dag, flere eller alle dage. Kursusafgiften dækker deltagelse i kurser, kursusmateriale, frokost, kaffe i pauserne, garderobe, evt. aftenarrangement samt adgang til udstillingen.

 

Læger og praksispersonale kr. 3.000,- pr. dag
Yngre læger kr. 1.000,- pr. dag

Pensionerede PLO’ere

kr. 1.000,- pr. dag
KBU/Introlæger kr. 500,- pr. dag

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

Godt at vide (A-Å)

 

Afmelding
Eventuel afmelding skal ske skriftligt til Lægedages sekretariat: laegedage@dadl.dk. Afmelding kan ikke ske telefonisk. 

Ved afmelding senere end den 1. oktober betales et gebyr på kr. 1.500,-. Yngre læger, pensionerede læger og KBU/ introlæger betaler dog kun kr. 500,- i afmeldingsgebyr.

 

Fra 1. november betales fuld deltagerpris.

 

Husk også at afmelde din evt. hotelreservation. Du kan frit annullere din reservation op til 24 timer før ankomst (kl. 14:00) - herefter opkræves no-show-gebyr svarende til den bestilte pris på alle reserverede værelser.

 

Annullering af værelse skal ske skriftligt til groups@bellasky.dk

 

App

Vi gør opmærksom på, at du kan anvende appen "CM Events" (den er gratis og kan hentes her: App Store, Google Play eller Windows Store). Appen giver adgang til en mobil-version af Lægedage-hjemmesiden SAMT til din egen individuelle tilmelding ("Min tilmelding"). Du kan hermed se, hvad du har tilmeldt sig samt prisen herfor. OBS! Det er vigtigt, at du ved tilmeldingen til Lægedage anvender en personlig/unik email (og ikke en fælles praksis-email), da det er denne, du skal bruge for at logge ind på appen.

 

Evaluering

Din feedback er nødvendig i.f.t. den løbende optimering af vor kursusdrift, så vi håber, at du vil tage dig et minut til at evaluere de kurser, du har deltaget i. I år evaluerer vi elektronisk og vi håber på din respons.

 

Forplejning/allergener

Har du allergi eller intolerance over for bestemte fødevarer, vil vi gøre, hvad vi kan, for at tage hensyn til dette. Du kan ved tilmeldingen notere dine allergener i feltet "Evt. særlige hensyn (madallergier etc.)".  

 

Hotel

Læs mere om overnatning på Hotel Bella Sky her.

 

OBS! Sidste år oplevede enkelte, at de ikke kunne betale med det betalingskort som var brugt til garanti af værelset i bookingøjeblikket. Forklaringen er, at du skal benytte et fysisk betalingskort, som betalingsmiddel ved check out. Dvs.. har du fx anvendt et praksis-betalingskort ved reservationen, og også ønsker at foretage betaling for dit værelse med samme kort, må du nødvendigvis medbringe kortet fysisk.


Hvis dette ikke er muligt, og du ønsker at betale med praksiskort, skal du umiddelbart efter reservationen kontakte groups@bellasky.dk som kan sende dig en betalingskort-autorisationsformular, som giver hotellet den nødvendige tilladelse til at trække for betaling på et ikke-medbragt betalingskort. Autorisationsformularen skal udfyldes, scannes, og mailes tilbage til groups@bellasky.dk inden ankomst.

 

Katalog

Vi tager hensyn til miljøet! I ugerne 30-31 har hver praktiserende læge modtaget ét Lægedagekatalog med posten (sendt til praksis-adresse). Husk at dele kataloget mellem faggrupper i praksis - vi udgiver i år kun ét katalog, som altså indeholder alle kurser. Vi gør opmærksom på, at kataloget også kan downloades HER.

 

Kursusmateriale

Hvis kursusleder/underviser stiller undervisningsmateriale (powerpoints, hand-outs etc.) til rådighed elektronisk, finder du det under den enkelte kursusbeskrivelse på hjemmesiden (en vedhæftning indikeres ved en clips). Evt. materiale vil først være tilgængeligt umiddelbart inden eller efter endt kursus.

 

Navneskilte

Du får et navneskilt den første dag, du deltager. Deltager du flere dage, skal du huske at medbringe dit navneskilt for at få adgang til kurserne. Ved ankomst i Bella Center vil der i foyer'en være borde, hvorpå navneskilte og nøglesnore er lagt op (i alfabetisk rækkefølge, efter fornavn). Du skal ikke tjekke ind ved skranken, men blot finde dit navneskilt og fæstne det i en nøglesnor.

 

Oversigtskort

 

 

Pauser på Lægedage

Mandag
Kl. 10:30 - 11:00   Formiddagspause
Kl. 12:00 - 13:15   Frokost
kl. 15:15 - 15:30   Eftermiddagspause med kaffe, te, frugt og kage i udstillingsområdet
kl. 16:30 - 17:00   Pause i Åbningssessionen
 
Tirsdag
Kl. 10:30 - 11:00   Formiddagspause
Kl. 12:30 - 14:00   Frokost
Kl. 15:30 - 16:00   Eftermiddagspause med kaffe, te, frugt og kage i udstillingsområdet

 

Onsdag
Kl. 10:30 - 11:00   Formiddagspause
Kl. 12:30 - 14:00   Frokost
Kl. 15:30 - 16:00   Eftermiddagspause med kaffe, te, frugt og kage i udstillingsområdet

 

Torsdag
Kl. 10:30 - 11:00   Formiddagspause
Kl. 12:30 - 14:00   Frokost
Kl. 15:30 - 16:00   Eftermiddagspause med kaffe, te, frugt og kage i udstillingsområdet

 

Fredag
Kl. 10:30 - 11:00   Formiddagspause
Kl. 12:00 - 13:15   Frokost
Kl. 14:30 - 14:50   Eftermiddagspause med kaffe, te, frugt og kage i udstillingsområdet
Kl. 15:45               Næsten på vej ud ad døren serveres en forfriskning til farvel og på gensyn på Lægedage 2019!

 

Refusion fra Fonden for Almen Praksis

Oplysninger om hvordan du kan søge refusion, kan du finde HER.

 

Registrering

Når du har registreret dig og betalt online, vil du automatisk modtage en faktura samt bekræftelse på din tilmelding (heraf fremgår de dage og kurser, du har valgt). Er du kommet til at tilmelde dig en forkert dag eller kursus, bedes du sende en mail herom til laegedage@dadl.dk. Vi vil herefter kontakte dig for en løsning.

 

Tilmelding - sådan gør du

 

Transport

Oplysninger om transport til og fra Bella Center kan du finde HER.

 

Venteliste

Det er desværre ikke muligt for os at tilbyde ventelister til fuldtegnede kurser. Modtager vi afbud inden tilmeldingsfristens udløb, frigives pladserne løbende på tilmeldingssiden. Vi oplever dog, at der på dagen for kurset kan være kursister, som oplyser os om at de har måttet springe fra i sidste øjeblik. Vi stiller naturligvis sådanne ledige pladser til rådighed for andre kursister, så du er velkommen til at forhøre dig i skranken om morgenen inden kursusstart eller i frokostpausen.

PLO Efteruddannelse - Kristianiagade 12 - 2100 København Ø - www.plo-e.dk - Tel: 3544 8416 - CVR.nr.: 10526280