Det lille ekstra - foredrag med Connie Svendsen

 

En peptalk om arbejdsglæde og livsglæde fortalt af Connie Svendsen, der er noget så sjældent som stewardesse og foredragsholder.

 

Foredraget er et simpelt redskab til medarbejdere og ledere, leveret med en god portion humor og selvironi, samt masser af sjove inspirerende eksempler fra hverdagen.

 

At give "Det Lille Ekstra" vil ifølge den kendte foredragsholder føre til store forandringer og resultater i forhold til sig selv, sin familie og på arbejdspladsen.

Hun har en smittende positiv tilgang til livet - har en fantastisk evne til at dele ud af sine erfaringer og gode råd, så de kan anvendes både privat og på arbejdspladsen.

 

Flere end 90.000 tilhørere har allerede oplevet Connie Svendsen, der startede sin første forretning som 19-årig. Hun har arbejdet som air-guide i Spies-koncernen og har igennem de sidste 25 år været tilknyttet Dyrehavsbakken.

Desuden har hun rejst Europa rundt med en tryllekunstner, født Danmarks næststørste baby, dykket med hajer, og som konferencier tabt sine stifttænder uden at tabe fatningen.

 

Hendes 2 mottoer er:

“Hvis alle turde give det lille ekstra, ville verden være positivt forandret” og "Det du fokuserer på, får du mere af ".

 

Alle kan lære det, det er gratis, det smitter som en luftbåren virus, produktionen stiger, sygefravær falder, mindre stress, bedre teamwork, bedre og hurtigere kommunikation.

 

Connie Svendsen modtog i 2014 en pris for "BEDSTE KUNDESERVICE" i Thomas Cook Airlines, udvalgt blandt mere end 28.000 ansatte.

 

Hun har siden uddannet sig til International ICI COACH hos Empowermind.

 

 

Praktisk information

Sted: Varde Golfklub, Gellerupvej 111B, 6800 Varde

Dato: Onsdag den 29. august 2018

Tidspunkt: Kl. 08.00-10.00

 

Tilmeldingsfrist: Mandag den 27. august kl. 12.00

 

Medlemspris: Gratis. Bemærk: Max. 3 deltagere gratis pr. medlemsvirksomhed. 

Pris:  199,00 kr. ekskl. moms

 

ProVarde Erhvervsudvikling - Otto Frellos Plads 1 - 6800 - Varde - 004526110449 - leim@provarde.dk