Event Expo vil samle eventbranchen

Langt over 200.000 virksomheder afholder hvert år en eller anden form for event i Danmark, og det er et område i hastig vækst. 5. og 6. november bliver TAP1 centrum for en ny og inspirerende messe for alle, der beskæftiger sig med at planlægge, indkøbe, arrangere og afvikle events i alle afskygninger. Event Expo vil over to messedage også byde på masser af viden og læring via et omfattende konferenceprogram.

 

Der er gratis adgang til Event Expo, der afholdes i det nyistandsatte TAP1 på Amager i København.

Se mere her

 

Vi etablerer også et digitalt univers for eventbranchen med både et digitalt magasin og universet www.eventbranchen.dk. Målet er at samle den danske eventbranche og give både arrangører og kunder alle muligheder for at holde sig orienteret.

Hvem arrangerer Event Expo 2019?

Vi arrangerede Danmarks første messe om professionel AV i 2010. ProAV Expo er i dag Skandinaviens største fagmesse for professionel AV, billede, lyd, lys og teknologi. Derfor er det et naturlig skridt for os at udvide med en messe om alle typer af events. Vores magasin, ProAV Magasinet, er Danmarks førende fagmagasin om AV, billede, lyd, lys og teknologi.