De små specialer, Dragsholm Slot

De små specialer fylder meget i almen praksis. Det kan være vanskeligt at holde sig opdateret på den nyeste viden inden for disse specialer. En række af de sygdomme, som relaterer sig til disse specialer, kan håndteres i almen praksis, mens andre kræver en henvisning til en speciallæge inden for området.

 

Formålet med kurset er at styrke din viden om øre-, næse-, hals-, hud- og øjensygdomme, så du bliver bedre til den praktiske håndtering af patienterne. Øg din baggrundsviden, og få kliniske håndgreb samt praktiske råd til hverdagen med patienterne.

 

Indhold og form:

Øre-næse-hals-sygdomme: Flydeøre - hvordan skal det behandles? Vurdering af ørelidelser hos børn. Hvor aggressivt skal vi behandle og med hvad? Praktisk håndtering og fortolkning af tympanometri. Bliver du også svimmel, når din patient klager over svimmelhed? Få nogle konkrete arbejdsredskaber til udredning og undersøgelse. Kronisk bihuleproblematik - er patienten udredt ordentligt, og kender du differentialdiagnoserneHvilke patienter skal i akut "pakkeforløb"? Dette og meget mere vil vi komme ind på i undervisningen i øre-, næse- og halssygdomme.

 

Hudsygdomme:

Systematisk oversigt af de i almen praksis mest almindeligt forekommende hudsygdomme og deres behandling i skematiseret form (eksempelvis håndeksem, atopisk eksem, seborrhoe, mykoser, nonmelanom og melanom hudcancer). Hvilke hjælpemidler skal bruges til diagnosticering - " "brugervejledning".

 

Øjensygdomme: Rødt øje: Lær at skelne mellem harmløse og synstruende tilfælde. Børn: Hvad skal undersøges og "fanges" og hvornår? Synsforstyrrelser: Få styr på zigzag, lysglimt, bølgede linjer, fluer, skyer, skygger og dobbeltsyn.

 

Under kurset vil der være afbræk fra overvejende katedral undervisning ved cases og praktiske øvelser.

 

Målgruppe

Almenmedicinere i bred forstand, da ”De små specialer” fylder i alle almenmedicineres hverdag.

 

Kurset er godkendt af Fonden for almen praksis til 3 dages refusion: Ialt 3 dage.

 

Undervisere

Lotte Jung Johansen, speciallæge i ØNH-sygdomme, Ph.d.

Henrik Sølvsten, speciallæge i dermatologi, Ph.d.

Peter Fahmy, speciallæge i øjensygdomme

 

Kursusledere

Anette Skov og Jesper Lillesø, alment praktiserende læger

 

Tid & sted

2. - 4. marts 2020, Dragsholm slot, Fårevejle

Kurset er et internat og overnatning er includeret.

 

Tilmeldingsfrist

18. december 2019

 

Pris

13.600 kr.



PLO Efteruddannelse * Kristianiagade 12 * 2100  København Ø * Tel 35448134