Hvordan skaber man et unikt musikalsk møde mellem genrer?

Dato: Torsdag d. 28. maj 2020

Udkommer: Klokken 8

Sted: dr.dk/møddr

Tilmeld dig her og få linket direkte i din indbakke

 

Hiphop, rock, pop, klassisk eller funk.

 

Musikkens univers kan vække store følelser, men musik er ikke bare musik. Det kan være helt unikke oplevelser, hvor mødet mellem vidt forskellige genrer skaber en nysgerrighed, en ny dimension og en helt ny forståelse af musikken. Ikke kun for lytteren, men også for artisten.

 

Men hvad skal der til, for at mødet mellem genrer bliver unikt, smukt og skaber en dybere mening, så det ikke står tilbage som et mislykket eksperiment?

 

P3-vært Pelle Peter Jencel og ledende musikproducent i DR Ung, Marika Lumholt Hakesberg, vil med deres DR Deler-oplæg fortælle om DR’s arbejde med den nye musikopdagelse og forsøget på at skabe den unikke musikoplevelse. De vil i oplægget komme ind på hvilke metoder, man bruger i at skabe et meningsfuldt møde mellem genrer, hvor især det klassiske univers spiller en væsentlig rolle. Det kan nemlig løfte eksisterende hits til et nyt niveau og på den måde skabe en helt unik oplevelse.

 

Pelle Peter Jencel er blandt andet kendt fra P3-programmer som ’Pelle Peter på P3’ og ’Lågsus’ samt skaber af podcasten ’Den Nye Stil’. Marika Lumholt Hakesberg har været ledende musikproducent i DR Ung siden 2019. I december 2019 stod de i fællesskab for at skabe et unikt genremøde med rapperen Kesi, børnekor, strygere og marimba live på P3 i DR Koncerthusets studie 3.

 

Det er også muligt at tilmelde sig DR Delers nyhedsbrev. Så går du aldrig glip af et oplæg. Se mere i højre side på dr.dk/møddr

 

DR - Emil Holms Kanal 20 - 2300 - København - 29913548 - drdeler@dr.dk