Årsmøde

 

SMV’ers succes med projektledelse i kaos

 

 

17. januar 2019, kl. 16-19.30

IBA, Nytorv 2 st. Kolding

 

Det bliver råt for usødet og svesken på disken, når årsmødet 2019 kommer til at handle om virkeligheden for projektledelse i små- og mellemstore virksomheder (SMV’ere) i Danmark.

 

Vi er inviteret indenfor hos IBA, der vil præsentere os for allernyeste viden og forskning om anvendelsen af projektarbejdsformen og behovet for udvikling og nytænkning af den.

 

IBA har i samarbejde med CphBusiness indsamlet masser af viden og information fra virksomheder, for at få et realistisk indblik i projektarbejdet og strukturerne omkring det.

 

Og resultaterne var en kæmpe øjenåbner!

 

På årsmødet giver Lars Jespersen og Søren Mandsberg fra IBA os en grundig præsentation af fakta, og på bedste workshopbaseret vis tager vi i fællesskab fat på dem og gennem gode drøfte drager vi paralleller til vores egne virksomheder.

 

Måske vi endda sammen kan stille med et par gode input til det fremadrettede arbejde og kompetenceudvikling både i (egne og andres) virksomheder..?

 

Herefter følger Jesper Schreiner, direktør i Dansk Projektledelse, op med en status fra foreningen – og slår et par krøller på IBAs resultater i forhold til det billede foreningen har af projektledelsens udvikling og retning.

 

Vi slutter af med det traditionelle årsmøde, med årsberetning samt valg til regionsgruppen (husk, at du kan stille op allerede ved tilmelding – vi har brug for dig! Og vi vil blive glade, hvis du vil være en aktiv spiller i Region Syd.)

 

Til sidst byder vi på lidt mad og netværk.

 

Tilmelding senest den 11. januar

 

Arrangementet er gratis for medlemmer af Dansk Projektledelse. Er du ikke medlem koster det kr. 900 ekskl. moms.

 

Udeblivelse på dagen og afmelding som ikke er meddelt DPL senest 2 dage før, vil blive faktureret med kr. 750 ex. moms for medlemmer. For ikke-medlemmer gælder, at beløbet ikke bliver refunderet.

 

Tilbage til arrangementer

 

 

 

 

 

 

 

 

Dansk Projektledelse - Gydevang 39-41 - 3450 Allerød - tlf. 48 24 14 88 - arrangementer@danskprojektledelse.dk