Bliv opdateret på regler og muligheder for naturpleje

Få information om regler for tilskud til naturpleje, hør om gode erfaringer med naturpleje som driftsgren, udveksl erfaringer og hør om lokale initiativer.
 
Tid og sted
9. oktober 2019, kl. 17-20

 

Agri Nord

Hobrovej 437

9200 Aalborg

 

Infomødet henvender sig til landmænd og rådgivere med interesse for naturpleje. Andre med interesse for emnet er også velkomne.

 

Udbytte

Du får et godt overblik over reglerne for tilskud under ordningen "5-årigt tilskud til pleje af græs- og naturarealer". Med eksempler bliver der sat fokus på de typiske fejl i kontrollen af tilskud til pleje af græs- og naturarealer, så du selv fremover kan have større fokus på at undgå fejl.

 

Ved information og erfaringsudveksling får du større motivation og tryghed, når du søger tilskud til naturpleje. Desuden får du en større forståelse for rollen som naturplejer, ligesom du får håndgribelige anbefalinger til, hvordan plejen kan optimeres for særlige arter (biodiversitet), samtidig med at tilskudsbetingelserne kan overholdes.

 

Til infomødet møder du:
• Eksperter fra SEGES
• En erfaren og engageret landmand fra lokalområdet, der udfører naturpleje
• Naturrådgiver fra den lokale rådgivningsvirksomhed
• Kommunal naturmedarbejder

 

Infomødets forløb:

Kl. 17.00 Velkommen og introduktion til aftenens program
Kl. 17.10 Naturpleje - sådan gør jeg
Kl. 17.30 Fagligt oplæg om regler i tilskudsordningen "Tilskud til pleje af græs- og naturarealer"
Kl. 18.15 Pause med sandwich og erfaringsudveksling
Kl. 18.45

Gruppediskussioner og erfaringsudveksling

Kl. 19.15 Initiativer og projekter om naturpleje i lokalområdet
Kl. 19.45 Opsamling fra grupperne
Kl. 20.00 Tak for i aften

 

Mødeleder: Heidi Buur Holbeck, landskonsulent, SEGES.

 

Få dage før infomødet modtager du en mail med deltagerliste og program.

 

Pris
Det er gratis at deltage. Der serveres sandwich og kaffe/the undervejs i mødet.

 

Tilmelding
Du kan tilmelde dig her eller via fanebladet: Tilmelding.

 

Tilmelding er bindende en uge før afholdelse af infomødet.

 

Kontakt
Ved faglige spørgsmål: Heidi Buur Holbeck, landskonsulent, SEGES, hbh@seges.dk, tlf. 87405450
Ved spørgsmål til tilmelding: Merethe Egelund Olsen, SEGES Akademi, meo@seges.dk, tlf. 87405426

 

 

 

 Mødet er finansieret af Landbrugsstyrelsen.

 

Se 'EU-kommissionen, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne'