Præmiesum 100.000 kr. - vinderskolen får 50.000 kr.

DM i skoleudvikling glæder sig til netop din skoles tilmelding!

 
DM i skoleudvikling er en konkurrence for alle folkeskoler i Danmark. Konkurrencen skal være med til at få de udviklingsprojekter, som foregår ude på skolerne, i centrum – både så andre skoler kan lade sig inspirere - og for at hylde de indsatser, skolens personale, bestyrelser og elever sætter i gang.
 
Hvordan tilmelder man sig?
I er allerede godt igang, I skal bare:
  1. Indskrive jeres projekt via word-skabelonen (se menu)
  2. Gemme word-skabelonen på din computer og up-load skabelonen via tilmeldingssystemet
  3. Udfylde tilmeldingsformularen (og hente word-skabelonen ind derfra )
Hvad sker der, når jeg har udfyldt tilmeldingsformularen?
Når formularen er udfyldt og indsendt, bliver der afsendt en automatisk genereret mail som en kvittering til den email-adresse, der bliver indtastet i formularen. Sekretariatet bag DM i skoleudvikling vil efterfølgende poste jeres udviklingsprojekt, og lave et opslag på DM i skoleudviklings facebook-side med et link til det postede opslag på www.dmskoleudvikling.dk 

Deltagelse, præmier, jury, kriterier, partnere og tidsplan.

 

Hvem kan deltage?

Alle folkeskoler kan deltage i DM i skoleudvikling med et eller flere udviklingsforløb. Der kan også være flere skoler, der deltager med et udviklingsprojekt, de har været sammen om. Ved tilmeldingen skal der angives et navn på en person, der er ansvarlig for skolens tilmelding. Er tilmelder ikke skolens leder eller skolebestyrelsens formand, skal disse som minimum være indforståede med tilmeldingen.

 

Hvad kan man vinde?
Der er en præmiesum på 100.000 kr. Præmiesummen fordeler sig således:

1.    præmie                   50.000 kr.
2.    præmie                   20.000 kr.
3.    præmie                   10.000 kr.
4.    præmie                     5.000 kr.
5.    præmie                     5.000 kr.

Publikumsprisen       10.000 KR.

 

Hvad kan vi gøre for at vinde publikumsprisen?
Efter tilmeldingen kan I styrke jeres chancer ved at dele og ’synes godt om’ Dm i skoleudviklings Facebook-opslag om jeres udviklingsprojekt. Det Facebook-opslag, dm i skoleudvikling laver om et tilmeldt udviklingsprojekt, der opnår flest ’synes godt om’ og delinger, vinder publikumsprisen. (Helt præcist måler vi opslagets ’synes godt om’ ganget med det antal gange, opslaget er blevet delt frem til deadline den 5. oktober 2018 kl. 12.00.)

 

Hvad indebærer det at deltage?
Når I indsender jeres tilmelding, siger I samtidig ja til, at organisationerne bag DM i skoleudvikling må videreformidle jeres erfaring, som den kommer til udtryk i jeres tilmelding. Det vil vi gøre via pressearbejde og gennem de kanaler, organisationerne bag DM i skoleudvikling, almindeligvis bruger. I tilmeldingen bliver I også spurgt, om vi må henvise andre skoler til jer. Hvis I svarer ja, svarer I samtidig ja til, at vi videreformidler navn, emailadresse og telefonnummer på kontaktpersonen. Vinderne af DM i skoleudvikling er desuden forpligtet til at stå til rådighed for interview mv. til Skole og Forældres magasin Skolebørn, øvrige medier og primære samarbejdspartnere, samt eventuelt ved præsentation af udviklingsforløb på Skole og Forældres landsmøde i november 2018.

 

Hvem sidder i juryen?

  • Mette With Hagensen, formand for Skole og Forældre
  • Danske Skoleelever
  • Danmarks Lærerforening
  • Skolelederforeningen
  • BUPL
  • Børne- og Kulturchefforeningen
  • Undervisningsministeriets Læringskonsulenter (en repræsentant)

Hvilke kriterier bliver udviklingsforløbene bedømt efter?

Et udviklingsforløb er i konkurrencen defineret som en bevidst forandring af den måde, man gør tingene på i en bestemt tidsperiode, en måde at håndtere nye udfordringer på og/eller en ny måde at håndtere kendte udfordringer på.

  1. Udviklingsforløbet skal have skabt en positiv effekt for elevernes læring, trivsel og dannelse.
  2. Udviklingsforløbet skal indeholde et nytænkende element, enten ved at tage fat på nye områder eller ved at benytte nye metoder til håndtering af eksisterende områder.
  3. Udviklingsforløbet skal fremvise et konstruktivt samarbejde mellem interne og/eller eksterne parter i/til skolen.
  4. Udviklingsforløbet skal kunne implementeres på andre skoler.
Hvem står bag DM i skoleudvikling?

DM i skoleudvikling er en del af Skole og Forældres projekt Kompetenceløft til Skolebestyrelser, der er støttet af Undervisningsministeriet. Projektet drives af Skole og Forældre.

 

Hvordan er tidsplanen for DM i skoleudvikling?
Marts 2018: Der åbnes for tilmelding.
5. oktober 2018 kl. 12.00: Tilmeldingsfrist.
5. oktober 2018: Deadline for deltagernes kampagner på Facebook.
Medio oktober 2018: Juryen mødes.
23. november 2018: Kåringsevent i Nyborg  (kun for nominerede - disse kontaktes direkte).

 

Tvivlsspørgsmål om afviklingen af konkurrencen afgøres af parterne bag DM i skoleudvikling.

Skole og Forældre - Kvægtorvsgade 1 - 1710 - København V - 30630807