Målret jeres integrationsindsats på virksomhederne

5. marts 2020 kl. 9.00-15.00 i Aarhus

 

Den virksomhedsrettede del af integrationsindsatsen har fuld fokus i disse år. Det er afgørende, at I som jobcenter har så høj succesrate med indsatsen som mulig. Derfor tilbyder Cabi nu et kursus med fokus på at professionalisere den virksomhedsrettede del af integrationsindsatsen yderligere.

 

Cabi kender udfordringerne: Flygtningen kan ikke se meningen med praktik, progressionen udebliver eller bliver utydelig, forventninger stemmer ikke overens, konflikter eller misforståelser sætter en stopper for forløbet, og det bliver ikke til job for flygtningen.

 

På denne kursusdag giver Cabi virksomhedskonsulenter redskaber til at arbejde endnu mere professionelt og systematisk i samarbejdet med virksomhederne. Cabi har gennem en længere periode sammen med en række virksomheder, udviklet en værktøjskasse. Værktøjerne gør det lettere for jer at klæde virksomheden godt på til opgaven, så de har de bedste betingelser for at lykkes i hverdagen, når I er gået ud af døren. Dermed bliver der bedre effekt af virksomhedsforløbene.

 

Indhold 

    • Forventningsafstemning med virksomheden
    • Det gode match
    • Hjælp til den gode opstart på virksomheden
    • Sådan sikrer vi udvikling i forløbet
    • Kultursammenstød: Sådan kan virksomheden håndtere det
    • Sådan kan virksomheden mestre de sproglige udfordringer.

Udbytte

Ved at blive fortrolig med Cabis værktøjskasse til integration får virksomhedskonsulenterne lettere ved at klæde både virksomhed og borger godt på til et virksomhedsrettet forløb. Jobcentrets fokus på den virksomhedsrettede indsats når derfor helt ud i virksomhederne. I sikrer systematik og fokus helt frem til, at flygtningen har et job, og virksomheden har en medarbejder. Deltagerne bliver klædt på til at gå hjem og bruge værktøjskassen i det daglige virksomhedssamarbejde.

 

Citat: Jeg ville gerne ha’ kendt til værktøjskassen, da vi startede med at tage flygtninge ind på vores virksomhed.
Marianne Pedersen, produktionsleder på Combi-Therm

 

Målgruppe

Virksomhedskonsulenter i integrationsindsatsen.

 

Praktisk information

Pris kr. 2.600 (ekskl. moms) inkl. frokost, kaffe, te, vand og kage. 

 

Tilmelding er bindende, og prisen refunderes ikke ved framelding eller udeblivelse. Du kan dog frit overdrage din plads til en kollega ved at oplyse fornavn, efternavn, stilling, tlf. nr. og e-mail til Else Bagge på eba@cabiweb.dk.

 

Tilmelding

Du kan tilmelde ved at klikke på fanen "Tilmelding" i menuen.

Cabi - bedre arbejde til flere

Aarhus: Åboulevarden 70,3., 8000 Aarhus C, 86 12 88 55

København: Njalsgade 72, 2300 København S, 86 12 88 55

Se flere kurser her

Du kan læse mere om Cabis Persondatapolitik på dette link