Lær at kende forskel på en travl og en stresset medarbejder

 

Den 7. november 2019 kl 9.00-15.00 i København

 

Hvornår har dine medarbejdere travlt og trives med det? Hvornår har dine medarbejdere for travlt og begynder at udvise en adfærd præget af bekymringer og begyndende stress, som der skal reageres på? Vil du lære at se forskellen og blive klogere på, hvornår og hvordan du skal gribe ind? Så har vi kurset til dig.

 

Som leder er du ansvarlig for, at produktionen, ydelserne og samarbejdet inden for dit område fungerer så godt som muligt. Det er dit ansvar, at den enkelte medarbejder og teamet kan se sig i stand til at løse opgaverne inden for de rammer, du har sat.

 

Kurset sætter fokus på, hvordan stressadfærd kommer til udtryk på forskellige måder som reaktion på forskellige typer af pres. Vi stiller skarpt på, hvordan du som leder holder løbende samtaler med de medarbejdere, som du har bemærket, har ændret adfærd eller ikke agerer produktivt.  

 

Kurset vil give dig svar på:

  • Hvad der karakteriserer produktiv adfærd
  • Hvordan ikke-produktiv adfærd kommer til udtryk
  • Hvad den ikke-produktive adfærd kan være en reaktion på
  • Hvordan du løbende holder samtaler med medarbejderen med fokus på øget trivsel og produktivitet
  • Hvordan din egen adfærd som leder kan være med til at øge presset på medarbejderne
  • Hvordan du bliver bevidst om det pres, du selv oplever, og hvordan du sikrer dig, at du ikke fører dette pres videre til medarbejderne

Udbytte:

På dette kursus får du viden om stressadfærd. Du bliver i stand til at kende forskel på en travl medarbejder og en stresset medarbejder, og du får metoder til at holde forskellige typer af samtaler med medarbejderen afhængig af behov. Derudover får du indsigt i dine egne reaktionsmønstre i forhold til pres, og hvordan du selv håndterer dette produktivt.

 

Målgruppe:

Ledere, personaleansvarlige og tillidsvalgte

 

Pris: 

Kr. 2.600 (ekskl. moms) inkl. forplejning 

 

Tilmelding er bindende og prisen refunderes ikke ved framelding eller udeblivelse. Du kan dog frit overdrage din plads til en kollega ved at oplyse fornavn, efternavn, stilling, tlf. nr. og email til Else Bagge på eba@cabiweb.dk.

 

 

 

 

Cabi - bedre arbejde til flere

Aarhus: Åboulevarden 70,3., 8000 Aarhus C, 86 12 88 55

København: Njalsgade 73, 2300 København S, 86 12 88 55

Se flere kurser her

Du kan læse mere om Cabis Persondatapolitik på dette link