Motivationsarbejdet er nøglen i dine samtaler

4. februar 2020 kl. 9.00-15.00 i Aarhus

 

Hvordan skaber du motivation hos borgeren for at søge arbejde? Dette kursus retter sig mod dig, der gerne vil styrke både indhold og metode i dine samtaler med borgeren på jobcentret.

 

Målet med kurset er at klæde dig på med viden, metoder og personlige kompetencer, så du kan styrke borgerens ressourcer, motivation og autonomi i jobsøgningen, så han/hun kommer hurtigere i job og undgår et langt ledighedsforløb med risiko for at miste selvtillid og selvværd.

 

Du vil bl.a. blive præsenteret for tilgange til at skabe motivation, så borgeren bliver i stand til at tage ejerskab og skabe handling i sin egen vej til beskæftigelse.

 

Indhold 

På kurset vil du få viden om og inspiration til:

    • Tydelig rammesætning af samtalen ift. formål med samtalen, lovgivning, pligter og ansvar.
    • Roller, rolleklarhed og optimale rammer i samtalen mellem dig og borgeren, som vil styrke jeres relation.
    • Hvordan du finder frem til borgerens eget jobmål som retning for indsatsen, når borgeren slet ikke ser sig selv på arbejdsmarkedet?
    • Anvendelse af CV som kompetenceredskab i samtalen.
    • Introduktion til at arbejde med nærmeste udviklingszone og kunne sætte realistiske mål og delmål i indsatsen sammen med borgeren.
    • Hvordan du forholder dig nysgerrigt og undersøgende i samarbejdet og samtalen med borgeren med henblik på at styrke hans/hendes ressourcer, motivation og autonomi i jobsøgningen.
    • Introduktion til at kunne håndtere borgerens begrænsninger og udfordringer uden at miste fokus på ressourcerne.

Undervisningsmetoder

Kurset tager udgangspunkt i praksis med praksisnære eksempler og praktiske øvelser, som bliver kædet sammen med kendte udfordringer fra hverdagen.

 

Med kursets indhold kommer vi omkring aspekter og situationer i jobcentermedarbejderens samtale med borgere. Målet er, at du gennem inspiration, baggrund og tips kan sikre, at borgeren fastholder sin jobmotivation og agerer derefter.

 

Træning, dialog og debat er en del af kursusprogrammet.

 

Udbytte

Kurset giver viden og redskaber til at styrke den motiverende samtale, hvor indhold kan være jobsøgning, praktik, motivation, arbejdsidentitet, sociale udfordringer mv. Vi træner samtaler i praksis.

 

Kurset giver også inspiration og tips til, hvordan du kan sikre, at borgeren fastholder ejerskab i jobsøgningen og får det mest optimale ud af praktikforløb.

 

Målgruppe

Sagsbehandlere og jobkonsulenter.

 

Praktisk information

Pris kr. 2.600 (ekskl. moms) inkl. frokost, kaffe, te, vand og kage. 

 

Tilmelding er bindende og prisen refunderes ikke ved framelding eller udeblivelse. Du kan dog frit overdrage din plads til en kollega ved at oplyse fornavn, efternavn, stilling, tlf. nr. og email til Else Bagge på

eba@cabiweb.dk

 

Tilmelding

Du kan tilmelde dig ved at klikke på fanen "Tilmelding" i menuen.

  

Cabi - bedre arbejde til flere

Aarhus: Åboulevarden 70,3., 8000 Aarhus C, 86 12 88 55

København: Njalsgade 72, 2300 København S, 86 12 88 55

Se flere kurser her

Du kan læse mere om Cabis Persondatapolitik på dette link