Ung med udfordringer – i arbejde hos jer?

Kender du det – den gode følelse, når du gør en forskel for andre?

 

18. september 2019 kl. 8.30-11.00 i Herning

 

NextJob Herning, OCN-Danmark og Cabi inviterer til morgenmøde onsdag d. 18. september. Mød op i 3Fs lokaler i Birk Centerpark 4 i Herning, når der bliver sat spot på praktiske erfaringer fra virksomheder, der har haft unge med fysisk og/eller psykisk handicaps i praktik.

 

Din virksomhed kan gøre en STOR forskel med små tiltag.

 

Alt for mange unge handicappede står uden for arbejdsmarkedet, men mange har både lysten og evnen til at prøve sig selv af. Nogle unge har brug for en ekstra hånd til at komme godt i gang. Her kan en praktik i en virksomhed være nøglen til job og uddannelse. Praktik kan skærpe motivationen og give de unge succesoplevelser til at komme videre.

 

Der er meget at vinde for alle – og det behøver ikke at være kompliceret.

 

Projektet Kompetencebeviser til udsatte unge samarbejder med socialt ansvarlige virksomheder – også gerne din. Det bidrager til, at flere unge med fysisk og/eller psykisk handicaps kommer i praktik. De unge får på den måde en bedre chance for at komme videre i livet via uddannelse, beskæftigelse eller afklaring.

 

Det får du med fra morgenmødet

  • Øget viden om at have unge med fysiske og/eller psykiske handicaps i praktik
  • Brugbare værktøjer til at sikre fokus på forbedring af den unges evner samt fokus på konkrete arbejdsopgaver i virksomheden.
  • Netværk med andre virksomhedsrepræsentanter og fagfolk fra den kommunale indsats.
  • Information og status om Projekt Kompetencebeviser for udsatte unge.

Arrangementet vil bestå af oplæg, små øvelser med refleksioner og netværkspause, så du går derfra med et indblik og konkrete redskaber til at kunne gøre en forskel.

 

Målgruppe: Repræsentanter fra virksomheder fx ledere, HR eller TR samt kommunale fagfolk i Jylland, der ønsker at netværke og sætte fokus på praktikophold i virksomheder for udsatte unge.

 

Pris: Det er gratis at deltage. 

 

Inviter en gæst fra en anden virksomhed eller dit netværk – send dette link videre: https://www.cabiweb.dk/netvaerk-arrangementer/arrangementer-og-konferencer/

 

Tilmelding: Du kan tilmelde dig ved at klikke på "Tilmelding" i menuen.

 

Tilmeldingsfrist: 11. september 2019

 

Arrangementet holdes i samarbejde med

  

  

Cabi - bedre arbejde til flere

Aarhus: Åboulevarden 70,3., 8000 Aarhus C, 86 12 88 55

København: Njalsgade 73, 2300 København S, 86 12 88 55

Se flere arrangementer her

Du kan læse mere om Cabis Persondatapolitik på dette link

Medlemsskab af VirksomhedsnetværkCabi kan afmeldes via mail til virksomhedsnetvaerkcabi@cabiweb.dk (udmeldling registreres inden for 1-3 dage).