Fra usund til sund kultur - Den rette kultur giver bedre trivsel

 

21. marts 2019 kl. 11.50-16.00 i Esbjerg

 

“Culture eats strategy for breakfast” er et citat, der har vundet mere og mere indpas i tankerne hos ledere. Men hvordan er det nu med kultur? Vi er alle enige om, at en sund og god arbejdspladskultur er medvirkende til at folk trives og er tilfredse med deres arbejde. Men hvordan får vi fat i og øje på noget, der er så diffust? Hvordan kan vi arbejde med kulturændringer i vores organisation?

 

Kom og vær med, når freelancekonsulent Nadia El-Gendi åbner op for sin mangeårige erfaring med arbejdspladskultur. Lær at se, hvem der har indflydelse på kulturen og få et sprog, der kan hjælpe med at få fat i og øje på arbejdspladskulturen.

Seniorkonsulent Ann Cathrine Lebech Hoe vil styre jer igennem dagen, samt give bud på koblingen fra kultur til konkret at se på virksomhedens (afdelingens) psykiske arbejdsmiljø.

 

Arrangementet vil bestå af oplæg, øvelser og refleksionspauser, så du går derfra med konkrete redskaber til at kunne gøre en forskel, uanset din formelle position i hierarkiet.

 

Udbytte:

I løbet af dagen får du svar på følgende spørgsmål:

  • Hvad er arbejdspladskultur?
  • Hvordan kan kultur italesættes, så det kan gøres synligt?
  • Hvordan spotter du en usund kultur?
  • Hvordan er man som leder medskaber af kultur?
  • Er der en kobling mellem kultur og det psykiske arbejdsmiljø?

 

Arrangementet henvender sig til: Ledere, driftsledere, Teamledere, HR og TR. Alle i organisationen som i bund og grund arbejder med at optimere arbejdspladskulturen.

 

Pris: Det er gratis at deltage. Maks to deltagere pr. virksomhed. Dertil opfordrer Cabi til, at du inviterer en ny deltager med fra en anden virksomhed eller dit netværk, som ikke tidligere har deltaget i Cabis arrangementer. 

 

Tilmeldingsfrist: 14. marts 2019

 

Arrangementet holdes i samarbejde med

 

 

Cabi - bedre arbejde til flere

Aarhus: Åboulevarden 70,3., 8000 Aarhus C, 86 12 88 55

København: Njalsgade 73, 2300 København S, 86 12 88 55

Se flere arrangementer her

Du kan læse mere om Cabis Persondatapolitik på dette link

Medlemsskab af VirksomhedsnetværkCabi kan afmeldes via mail til virksomhedsnetvaerkcabi@cabiweb.dk (udmeldling registreres inden for 1-3 dage).