Konference: Vejen til et godt arbejdsmiljø

1. november 2018 kl. 09.00-16.00 i København

 

Vær med når vi stiller skarpt på ledelse, trivsel og produktivitet:

 

Vejen til et godt arbejdsmiljø

 

Arbejdsmiljøet kan være nøglen til både god trivsel og høj produktivitet. Men den daglige drift kan nogle gange tage fokus fra de indsatser, der fremmer et godt psykisk arbejdsmiljø på den lange bane.

 

Konferencen den 1. november i København stiller skarpt på sammenhængen mellem ledelse, trivsel og produktivitet. For hvordan får man medarbejdertrivsel og produktivitet til at gå hånd i hånd? Og hvad understøtter et godt psykisk arbejdsmiljø?

 

Et videnboost fra forskere og andre videnskapaciteter klæder os på inden eftermiddagens faciliterende workshops, hvor små og mellemstore virksomheder deler erfaringer og lægger op til dialog.

Cabi, Velliv Foreningen og SMVdanmark afholder i fællesskab denne dag. Dit udbytte er (ny) viden om blandt andet trivsel og forebyggelse af stress og sygefravær og om, hvordan man ved hjælp af målrettede ledelsesindsatser kan skabe en velfungerede virksomhed. Du får hands on inspiration fra andre virksomheder om, hvordan de i praksis er nået i mål med et godt arbejdsmiljø og har håndteret udfordringerne undervejs.

 

Gå ikke glip af:

 

    • Lars Bo Pedersen, programchef i Velliv Foreningen
    • Kasper Edwards, seniorforsker, DTU Management og Engineering
    • Yun Ladegaard, leder for erhvervsrettede indsatser i Center for Psykisk Sundhedsfremme, Københavns Universitet
    • Rikke Storm, chefkonsulent i Arbejdsmiljø og Sundhed i Scandia
    • Camila Kring, forfatter, PhD stifter af B-samfundet
    • Deltagelse i to workshops, hvor du blandt andet kan møde virksomhederne Advice, Abakion eller BFA Velfærd og Offentlig administration.

Opdater din faglighed som leder, HR eller arbejdsmiljøansvarlig med viden, metoder og inspiration, som kan omsættes til værdi i din organisation. Tilmeld dig i dag og få:

 

    • viden om sammenhængen mellem trivsel og produktivitet
    • dialog og erfaringsudveksling med andre virksomheder
    • inspiration til indsatser i egen organisation.

Målgruppen for konferencen er ledere, HR, arbejdsmiljøansvarlige, tillidsvalgte og andre med interesse for området i private og offentlige virksomheder.

 

Pris: Heldagskonferencen koster 900 kr. eksklusiv moms. Prisen inkluderer forplejning med morgenmad, frokost samt kage & frugt til kaffe/te i eftermiddagspausen.

 

Tid: 1. november 2018 kl. 9.00-16.00


Sted:
Scandic Sydhavnen. Sydhavns Plads 15, 2450 København SV

 

Parkering: Scandic Sydhavnen har 186 gratis parkeringspladser

 

Tilmeldingsfrist: 24. oktober 2018

 

Tilmelding er bindende og prisen refunderes ikke ved framelding eller udeblivelse. Du kan dog frit overdrage din plads til en kollega ved at oplyse fornavn, efternavn, stilling, tlf. nr. og email til Else Bagge på eba@cabiweb.dk

 

OBS. Der afholdes en lignende konference i Horsens den 8. november 2018.

 

Konferencen afholdes i samarbejde med:

 

 

Cabi - bedre arbejde til flere

Aarhus: Åboulevarden 70,3., 8000 Aarhus C, 86 12 88 55

København: Njalsgade 73, 2300 København S, 86 12 88 55

Se flere kurser her

Du kan læse mere om Cabis Persondatapolitik på dette link