Kom i gang med konsultationer med patienter, som har stress, depression eller angst – en opgave for praksispersonale

3 dage (internat+opfølgningsdag)

 

Kursusnummer: 9223919

Kursussted: Aalborg

 

Omkring 20 % af den voksne befolkning vil i løbet af et år have symptomer på en psykisk sygdom som depression, angst eller stress. Mange patienter søger ingen eller for sent hjælp, og mange får således ikke den rette hjælp i tide. En stor andel af patienterne i almen praksis lider af stress, angsttilstande eller depression og forskning viser, at vi kan have svært ved at diagnosticere disse lidelser i almen praksis.

 

Der vil i de kommende år sandsynligvis ske en opgaveglidning, og praksispersonalet kan spille en stor og stigende rolle i forhold til opsporing og udredning af denne patientgruppe. Det gælder også for patienter med kroniske sygdomme som KOL, diabetes og hjertekarsygdomme, som har psykiske sygdomme. Derfor er det nødvendigt, at praksispersonalet har de nødvendige kompetencer og værktøjer.

 

Formålet med kurset er at lære, hvordan du som praksispersonale kan medvirke til opsporing og udredning af stress, depression og angst. De tilegnede kompetencer vil kunne optimere samarbejdet med lægen, og samtidig vil det skabe rammerne for en bedre konsultation – både for patient og praksispersonale.  

 

Du vil efter kurset have

  • Mere øje for psykiatriske symptomer ved dine konsultationer i praksis – også når patienten kommer med noget helt andet
  • Viden om hvordan du skelner mellem de forskellige tilstande
  • Stiftet bekendtskab med screeningsværktøjer og hvordan du hjælper patienten videre i den diagnostiske proces
  • Større indsigt i hvordan du håndterer patienter med psykiske lidelser, så du er bedre klædt på i dit daglige arbejde.

Indhold og form
På kurset vil du tilegne dig viden om og metoder til at håndtere:

  • Stress, angst og depression, herunder de biologiske og psykologiske mekanismer bag
  • Opsporing og identificering af symptomer
  • Hvordan du skelner mellem de forskellige tilstande
  • Udredning ved hjælp af screeningsværktøjer (ASS, MDI mv.)
  • Medicinsk behandling (gennemgang af de hyppigst anvendte præparater)
  • Kort Introduktion til øvrige behandlingsformer herunder kognitiv terapi
  • Forebyggelse af tilbagefald
  • Basale principper ifm. krisehjælp ved panikangst og depression
  • Konsultationsprocessen og kommunikationsværktøjer i mødet med patienten med psykisk sygdom
  • Opgaveglidning og organisering i praksis.

Kurset består af 3 moduler, hvoraf de 2 første moduler afholdes som et 2-dages internat med program om aftenen, men med valgfri overnatning.

 
Modul 3 er en enkelt kursusdag, som vil blive afholdt 8 uger efter, således at du har mulighed for at arbejde med de tilegnede færdigheder hjemme i praksis.

 

Kurset vil være en vekslen mellem oplæg, cases og erfaringsudveksling. Der vil på kurset blive lagt vægt på kobling mellem teori og praksis og dine egne erfaringer.

 

Målgruppe
Praksispersonale, som har selvstændige konsultationer, og som nu kan/vil få mulighed for at varetage konsultationer af patienter med stress, angst og/eller depression.

 

Undervisere
Helle Mai Brix Irvine, praktiserende læge
Morten Vejs Willert, psykolog, ph.d. 
Sune Puggaard Vogt Straszek, overlæge, ph.d.

 

Kursusleder

Rikke Pilegaard, praktiserende læge, ph.d.

 

Tid & sted

11.-12. december 2019 (internat) + 4. februar 2020, Comwell Hvide Hus, Aalborg

Internatets dag 1 afholdes d. 11. december fra kl. 9.30-17.30 med ankomst og morgenmad fra kl. 9.00, middag kl. 18.30, uformel erfaringsudveksling og valgfri overnatning. Den 12. december starter programmet kl. 8.30, og det slutter kl. 15.30. Den opfølgende kursusdag afholdes 4. februar 2020 fra kl. 9.30-17.00 med ankomst og morgenmad fra kl. 9.00.

 

Tilmeldingsfrist

Fredag den 11. oktober 2019

 

Efter endt tilmeldingsfrist kan der forekomme ledige pladser. Dette vil fremgå af hjemmesiden. Ønsker du at tilmelde dig kurset efter endt tilmeldingsfrist, skal du kontakte kursussekretariatet på kurser.plo@dadl.dk

 

Pris
Kurset udbydes som en aktivitet under indsatsen: En læge tæt på dig

Kurset er gratis at deltage i, så der skal ikke betales ved tilmelding. Lægen kan efterfølgende søge refusion for transport og tabt arbejdsfortjeneste.

 

Når du tilmelder dig, forpligter du dig til at komme. Skulle du blive forhindret, beder vi dig melde afbud hurtigst muligt, så en anden kan få pladsen.

PLO Efteruddannelse * Kristianiagade 12 * 2100  København Ø * Tel 3544 8416

Tilmeld dig nyhedsbrev om praksispersonalekurser