Type 2-diabetes i praksis - fra teori til implementering via teamarbejde (2 moduler - fælleskursus)

Få ro og inspiration til sammen at organisere type 2-diabetesindsatsen i jeres praksis.

 

Formålet er at I kommer godt i gang med at implementere den nyeste type 2-diabetesvejledning og OK18 med mulighed for, at praksispersonalet får større behandlingsansvar.

 

Kurset består af 2 kursusdage med 6 ugers mellemrum.

 

Tanken er, at læger og praksispersonale på kursets første dag sammen lægger en plan for organiseringen af arbejdet omkring patienter med type 2-diabetes i jeres egen praksis. Det sker med udgangspunkt i viden og inspiration fra undervisere og øvrige kursister.

 

Dernæst igangsættes en implementering af planen hjemme i egen praksis.

 

På anden kursusdag kommer I tilbage og får mere vejledning og støtte til at justere og overvinde evt. barrierer, samt yderligere viden og inspiration til at løfte kvaliteten af type 2-diabetes behandlingen.

 

Forberedelse
Det vil være en fordel, men ikke et krav, hvis praksispersonalet har gennemført kursus i type 2-diabetes og/eller har erfaring med diabetes-konsultationer og insulinbehandling allerede inden dette kursus. I må meget gerne medbringe eksempler på patientforløb fra egen praksis.

 

Forventningen til jer er følgende

  • Der kommer mindst én læge og én fra personalegruppen, som har mandat fra praksis til at være tovholder for type 2-diabetes behandlingsindsatsen
  • Der er på forhånd afsat tid mellem de to kursusdage til at gennemføre 3-5 patientforløb efter jeres nye model og sammen med resten af praksis evaluere den nye struktur.

I får

  • Opdateret viden om udredning og behandling af patienter med type 2-diabetes
  • Værktøjer til at udvikle strukturen og organiseringen af omsorgen for patienter med type 2-diabetes, samt til etablering og udvikling af behandlerteams
  • Mulighed for at lave et internt forløbsprogram til type 2-diabetes patienter
  • Præsentation af værktøjet til at lave forløbsplaner i jeres systemer.
  • Ideer til dataudtræk fra jeres journalsystem, der kan give dig overblik over type 2-diabetespopulationen og kan hjælpe med at kvalitetssikre behandlingsindsatsen.

Indhold og form

2 dages kursus. Afholdes med 6 ugers mellemrum.  Vi arbejder ud fra cases med forskellige sværhedsgrader.

 

Målgruppe
Læger og praksispersonale, der forventes at skulle varetage selvstændige konsultationer med patienter med type 2-diabetes med ukompliceret sygdom.

 

Undervisere
Lene Jul, konsultationssygeplejerske 

Ulrik Lange, organisationskonsulent

 

Kursusledere
Thomas Drivsholm, alment praktiserende læge

Lise Berke, konsultationssygeplejerske

 

Tid og sted
27. august 2020 og 8. oktober 2020, Sinatur Storebælt  

 

Tilmeldingsfrist
26. juni 2020

 

Pris
5.500 kr. pr. deltager

 

 

PLO Efteruddannelse * Kristianiagade 12 * 2100  København Ø * Tel 3544 8416

Tilmeld dig nyhedsbrev om praksispersonalekurser