Insulinbehandling af type 2-diabetes for praksispersonale

Kursusnummer: 9220519

Antallet af type 2-diabetikere stiger i almen praksis og med OK18 har almen praksis fået et endnu større ansvar end tidligere i forhold til at varetage patienter med type 2-diabetes.

 

I takt med det stigende antal type 2-diabetikere og flere patienter, der afsluttes fra diabetesambulatorierne, vil insulinbehandling blive et prioriteret område i almen praksis.

 

Det stigende behov for rådgivning og håndtering af patienter, der skal starte/optimeres i insulinbehandling betyder, at den praktiserende læge i langt højere grad får behov for at inddrage personalet i den opgave.

 

Der kan være barrierer hos patienten for opstart af insulinbehandling. At overvinde barriererne og give patienterne tillid til behandlingen kræver en pædagogisk indsats og at du kender til behandlingen af type 2-diabetes patienter og er fortrolig med de forskellige insulintyper og titrering.

 

Kurset vil derfor give dig teoretiske og praktiske færdigheder i insulinbehandling, så du hjemme i klinikken kan varetage selvstændige konsultationer med opstart/titrering af insulin, vejledning og undervisning af patienten.

 

Indhold og form

  • Farmakologisk behandling af type 2-diabetes
  • Mål for behandlingen
  • Insulintyper og virkningsmekanismer
  • Titreringsalgoritmer
  • Korrekt injektionsteknik
  • Blodsukkermåling
  • Lipohypertrofi og lipoatrofi
  • Hygiejniske principper ved injektion
  • Pædagogiske opgaver i forhold til at oplære patienten i insulinbehandling
  • Struktur og organisering i praksis
  • Samarbejde med hjemmeplejen

Kurset er bygget op med teori og færdighedstræning. Vi lægger vægt på en tæt kobling mellem teori og praksis. Dine erfaringer og udfordringer bliver derfor en del af i undervisningen.

 

Forberedelse
Inden kurset anbefales det, at du læser DSAM vejledning omkring type 2-diabetes og insulinbehandling.

Du er meget velkomne til at sende patienthistorier fra egen klinik, du gerne vil have gennemgået på kurset.

 

Målgruppe
Praksispersonale, med selvstændige diabeteskonsultationer, og som skal i gang med insulinbehandling, eller gerne vil have opdateret sin viden på området.

 

Undervisere

Specialister på området

 

Kursusleder

Gitte Jaszczak Nielsen, konsultationssygeplejerske

 

Tid & sted
21. november 2019, IDA Mødecenter, København

Kurset afholdes fra kl. 09.00 - 16.30 med ankomst og morgenmad fra kl. 8.30.

 

Tilmeldingsfrist

21. september 2019

 

Efter endt tilmeldingsfrist kan der forekomme ledige pladser. Dette vil fremgå af hjemmesiden.

Ønsker du at tilmelde dig kurset efter endt tilmeldingsfrist, skal du kontakte kursussekretariatet på kurser.plo@dadl.dk

 

Pris
Kr. 3.100,-

Betaling af kurset sker med Visa/Dankort eller MasterCard ved tilmelding.

 

Kurset er godkendt af Fonden for Almen Praksis som refusionsberettiget med op til kr. 3.100 for kursusgebyr og kr. 1.500 for transportudgifter.

PLO Efteruddannelse * Kristianiagade 12 * 2100  København Ø * Tel 35448416