Psykiatri for sekretærer

Kurset er fuldtegnet ‐ du er velkommen til at skrive dig på ventelisten

Du er velkommen til at skrive dig på ventelisten. Du vil kun blive kontaktet, såfremt der kommer en ledig plads.

 
Hvis du har spørgsmål vedrørende ventelisten, bedes du rette skriftlig henvendelse på kurser.plo@dadl.dk.

Tilmelding fungerer som venteliste i denne situation.

Kursusnummer: 9217520

Dette kursus er gratis og refusionsberettiget. 

 

Som sekretær er du den, der sidder i forreste linje i lægeklinikken. Det er vigtigt at du har en opdateret viden om psykiatriske lidelser, deres symptomer og behandling.

 

Hvad er vigtigt at spørge ind til, når patienten henvender sig? Er der medicin du skal være særlig opmærksom på, når recepter genudskrives? Er der patienter med psykiske symptomer, som helst skal vurderes akut og hvem kan vente? Og hvad med den opfarende patient, der kan være svær at tackle?

 

Formålet med kurset er at du får opdateret din viden om de mest almindelig psykiatriske diagnoser i almen praksis. Det sikrer at patienten bliver bedst muligt hjulpet, samt at du føler dig bedre fagligt klædt på til opgaven til gavn for hele praksis.

 

Indhold og form
Du vil blive opdateret i diagnoserne: Misbrug, psykoser, depression, bipolar sygdom, angst, ADHD og personlighedsforstyrrelser.

 

Sygdommene gennemgås og vi taler om både opsporing og behandling af de enkelte diagnoser.

 

Det vil være en fordel at du gør dig nogle overvejelser om, hvad du gerne vil gå fra kurset med og du må meget gerne sende kursuslederen nogle ønsker om dette.

 

Formen er katedral undervisning med cases og erfaringsudveksling deltagerne imellem.

 

Målgruppe
Sekretærer eller praksispersonale, der varetager sekretærfunktionen i almen praksis. Vi antager, at du har nogle års erfaring og har stået med flere problemstillinger med en psykisk syg patient, der gav anledning til faglig refleksion.

 

Underviser
Kaj Sparle Christensen, alment praktiserende læge, Professor og Ph.d.

 

Kursusleder
Joan Kudahl Buchholtz, konsultationssygeplejerske i almen praksis

 

Tid og sted

12. maj 2020, Radisson Blu Hotel Papirfabrikken, Silkeborg

Kurset afholdes fra kl. 9.00 - 16.00 med ankomst og morgenbrød/kaffe fra kl. 8.30.

 

Tilmeldingsfrist

12. marts 2020 

 

Efter endt tilmeldingsfrist kan der forekomme ledige pladser. Dette vil fremgå af hjemmesiden. Ønsker du at tilmelde dig kurset efter endt tilmeldingsfrist, skal du kontakte kursussekretariatet på kurser.plo@dadl.dk

 

Pris
Kurset udbydes som en aktivitet under indsatsen: En læge tæt på dig.

 

Kurset er gratis at deltage i, så der skal ikke betales ved tilmelding. Lægen kan efterfølgende søge refusion for transport og tabt arbejdsfortjeneste.

 

Når du tilmelder dig, forpligter du dig til at komme. Skulle du blive forhindret, beder vi dig melde afbud hurtigst muligt, så en anden kan få pladsen.

 

 

PLO Efteruddannelse * Kristianiagade 12 * 2100  København Ø * Tel 3544 8416

Tilmeld dig nyhedsbrev om praksispersonalekurser