Når vægten er et problem (internat)

Kursusnummer: 9216620

 

Stadig flere danskere kæmper med overvægt. Vi ved, at svær overvægt er en hyppig årsag til livsstilssygdomme – i den forbindelse er det vigtigt at sætte fokus på kostens betydning. Vi tager en tur rundt om type 2-diabetes, gigt, kræft og andre sygdomme og gennemgår på et evidensbaseret grundlag, hvordan kost og livsstilssygdomme spiller sammen.

 

Kurset sætter praktikken i højsædet, og derfor vil der være rigtig mad på bordet sammen med konkrete eksempler på, hvordan patienten kan sammensætte en fornuftig kost afhængig af køn, alder og individuelle behov. Vi vil gennemgå tidens mest populære kosttrends og måder at spise på og samtidig sætte fokus på den mentale del af et vægttab, der er nok så vigtig at arbejde med, når vi ønsker varige resultater på vægten.

 

Formålet med kurset er:

• At du får indgående kendskab til håndgribelig vejledning og forståelse af den overvægtige patient

• At du får overblik over sygdomme, der knytter sig til overvægt

• At du får indsigt i den mentale del af et vægttab, der er en vigtig forudsætning for en varig livsstilsændring.

 

Form og indhold
Kurset vil byde på en blanding af oplæg fra undervisere, gruppearbejde, workshops og praktiske eksempler.

 

Efter kurset forventes det:

• At du ved, hvordan du vejleder den overvægtige patient på en konstruktiv og virksom måde

• At du har et overblik over de sygdomme, der knytter sig til overvægt

• At du har opnået viden om den mentale del af et vægttab.

 

Kursusafgift inkluderer overnatning.

 

Målgruppe
Kurset er for dig, der møder overvægtige patienter i konsultationen og gerne vil blive bedre til at tage overvægt op og have redskaber til at hjælpe med kostomlægning.

 

Undervisere
Suzy Wengel, kostvejleder, forfatter til bl.a. bøger om Sense-konceptet

Jesper Wengel, professor i kemi

Lotte Quist Michaelsen, psykolog

 

Kursusleder

Anette Skov, praktiserende læge

 

Tid & sted

1.-2. september 2020, Hotel Vejlefjord

 

Tilmeldingsfrist 

26. juni 2020

 

Efter endt tilmeldingsfrist kan der forekomme ledige pladser. Dette vil fremgå af hjemmesiden.

Ønsker du at tilmelde dig kurset efter endt tilmeldingsfrist, skal du kontakte kursussekretariatet på kurser.plo@dadl.dk

 

Pris
Kr. 7.500,-

Betaling af kurset sker med Visa/Dankort eller MasterCard ved tilmelding

PLO Efteruddannelse * Kristianiagade 12 * 2100  København Ø * Tel 3544 8416

Tilmeld dig nyhedsbrev om praksispersonalekurser