Hjerte-kar-sygdomme i almen praksis for sygeplejersker (2 moduler)

Kursusnummer: 9212619

 

Du møder dagligt den hjerte-kar-syge patient, den potentielle hjerte-kar-syge patient, og patienten der gerne vil tjekkes for hjerte-kar-sygdom. På kurset får du indsigt i de særlige problemstillinger, der er omkring hjerte-kar-syge patienten.

 

Formålet med kurset er at give dig en opdateret viden samt redskaber til, hvordan denne patientgruppes konsultationer kan organiseres i egen praksis. Endvidere får du mulighed for at afprøve din viden og metoder hjemme i egen praksis ved efterfølgende “follow-up”.

 

Indhold og form

Dette er et modulkursus, der afholdes som to separate kursusdage.

På kurset sætter vi fokus på en række områder, der er relevant i forhold til behandlingen af hjerte-kar-syge patienter:

  • Hvad er almen praksis rolle?Hvordan fortages udredning?
  • Hvordan foretages risikovurdering?
  • Hvilken behandling skal gives - farmakologisk og nonfarmakologisk?
  • Hvilke psykiske reaktioner kan opstå?
  • Hvad er sund livsstil for den hjerte-syge patient?
  • Hvad er hjerterehabilitering?
  • AMI-patienten
  • AFLI-patienten
  • Hypertension
  • Lipider, hvem behandles og hvornår
  • Hjerteinsufficiens
  • Metoder til organisering af konsultationerne/forløbene i egen praksis.

Som forberedelse til kurset skal du læse DSAM’s vejledninger:

  • ”Kronisk systolisk hjerteinsufficiens”
  • ”Hjemmeblodtryksmåling i almen praksis”
  • ”Forebyggelse af iskæmisk hjerte-kar-sygdom i almen praksis”

Du finder vejledningerne på DSAM’s hjemmeside www.dsam.dk under Vejledninger.

 

Efter første kursusdag får du opgaver med, som du skal afprøve hjemme i egen praksis. Mellem de to kursusdage er der også mulighed for at kontakte kursuslederen.

 

Kurset gennemføres som en kombination af katedral undervisning, vidensdeling, erfaringsudveksling og plenumdebat.

 

Målgruppe

Konsultationssygeplejersker eller andet personale, der har arbejdet i lægepraksis i flere år, og som har selvstændige konsultationer og nogen erfaring med den hjerte-kar-syge patient.

 

Underviser

Bo Christensen, professor, alment praktiserende læge, ph.d.

 

Kursusleder

Heidi Dyrberg, konsultationssygeplejerske

 

Tid & sted

1. oktober 2019 og 31. oktober 2019, IDA Mødecenter, København

Kurset afholdes fra kl. 9.00 - 16.00 med ankomst og morgenbrød/kaffe fra kl. 8.30.

 

Tilmeldingsfrist

1. august 2019

 

Efter endt tilmeldingsfrist kan der forekomme ledige pladser. Dette vil fremgå af hjemmesiden.

Ønsker du at tilmelde dig kurset efter endt tilmeldingsfrist, skal du kontakte kursussekretariatet på kurser.plo@dadl.dk

 

Pris

Kr. 5.500,-

Betaling af kurset sker med Visa/Dankort eller MasterCard ved tilmelding.

PLO Efteruddannelse * Kristianiagade 12 * 2100  København Ø * Tel 35448416