Barnet i lægehuset 1 – den normale udvikling
Kursusnummer: 9210820
Kurset kan med fordel kombineres med ”Barnet i Lægehuset 2” i efteråret
Som praksispersonale oplever vi bekymrede forældre med mange spørgsmål om deres børn. Det kan være vanskeligt at svare på dem. Et bedre grundlag kan fås ved at kende til barnets normale udvikling og indholdet af de forebyggende børneundersøgelser.
Formålet med kurset er, at give dig viden og redskaber, så du selvstændigt kan vejlede om de mest almindelige spørgsmål, du støder på i praksis. Derudover bliver du bedre til at fange mere diskrete udviklings- og relationmæssige udfordringer i familien, som hindrer barnets normale udvikling, trivsel og samspil.
Indhold og form:
På kurset får du viden om:
- Den normale udvikling hos barnet 0-6 år
- Børneundersøgelserne - hvordan udføres de, og hvad kontrolleres?
- Lovgrundlaget for børneundersøgelser
- Barnets reform
- Bekymringer for barn og familie, herunder omsorgssvigt
- Barnets ernæring
- Obstipation
- Overvægt
- Barnets hud
- Samarbejde med sundhedsplejen.
Medbring gerne case fra egen praksis, omhandlende ovenstående problemstillinger, som vi kan drøfte og tage udgangspunkt i. Cases kan med fordel sendes til kursusleder Susanne Malmstrøm på susanne@malmstroem.dk en uge før kurset.
Kurset gennemføres som en kombination af katedral undervisning, cases og plenumdebatter.
Målgruppe
Praksispersonale, som har kontakt med børn og familier og som evt. udfører eller skal til at udføre børneundersøgelser. Vi forventer, at du har en sundhedsfaglig grunduddannelse.
Underviser
Susanne Holst Ravn, speciallæge i pædiatri, privat praktiserende børnelæge
Kursusleder
Susanne Malmstrøm, konsultationssygeplejerske
Tid & sted
19. marts 2020, IDA Conference, København
Kurset afholdes fra kl. 9.00 - 16.00 med ankomst og morgenbrød/kaffe fra kl. 8.30
Tilmeldingsfrist
19. januar 2020
Efter endt tilmeldingsfrist kan der forekomme ledige pladser. Dette vil fremgå af hjemmesiden.
Ønsker du at tilmelde dig kurset efter endt tilmeldingsfrist, skal du kontakte kursussekretariatet på kurser.plo@dadl.dk
Pris
Kr. 3.300,-
Betaling af kurset sker med Visa/Dankort eller MasterCard ved tilmelding