Palliation ved livstruende medicinske sygdomme - AFLYST

Et kursus med fokus på palliativ indsats i primær sektoren ved lungesygdomme, hjertesvigt, demens, sclerose og nyresvigt!

 

Den palliative indsats i Danmark er styrket på kræftområdet gennem de seneste 10-20 år. Samtidigt ser vi at patienter med andre livstruende sygdomme slet ikke får samme tilbud til palliativ indsats, hverken på basalt eller specialiseret niveau, selv om behovet for lindring er det samme.

I Sundhedsstyrelsens anbefalinger for den palliative indsats i Danmark fra 2011 og 2017 anbefales at palliativ indsats tilbydes alle med livstruende sygdom og at der bør laves vejledninger om dette indenfor fagspecialerne.

 

Siden har bl.a. cardiologerne, lungemedicinerne og nefrologerne udgivet holdningspapirer og vejledninger til deres medlemmer. Der er stort behov for viden om palliation ved andre sygdomme end kræft og på dette kursus fokuserer vi på 5 livstruende medicinske sygdomsgrupper.

 

Formålet med kurset er, at praktiserende læger bliver bedre til at identificere patienter med palliative behov og lindre symptomer hos patienter med livstruende medicinske sygdomme og at forbedre samarbejdet mellem sektorerne.

 

Du vil lære om den palliative indsats til patienter med hjertesvigt, lungesygdom, herunder KOL, sclerose, demens og nyresvigt. Du vil også blive undervist i generelle palliative indsatser som at identificere patienter med palliative behov, SPICT, Advance Care Planning, behovsvurdering og symptomscreening.

 

Indhold og form:

Det er en fordel at have kendskab til DSAM’s vejledninger om: Palliation 2014, KOL 2017, Kronisk systolisk hjerteinsufficiens 2013 og kræftopfølgning i almen praksis 2018:

Se mere på:https://www.dsam.dk/flx/vejledninger/kliniske_vejledninger/

 

Inden kurset vil du blive spurgt om dine forventninger til kurset

 

Undervisningen vil være vekslende katedral, interaktiv og som gruppearbejde. Undervisningen er til en stor del casebaseret. Underviserne er dels almen medicinere med fagspeciale i palliativ medicin og dels fagspecialister fra relevante medicinske fagområder


Målgruppe
Praktiserende læger

 

Undervisere:

Overlæge PhD Vibeke Brogaard Hansen, Hjertemedicinsk afdeling, Vejle Sygehus

Overlæge PhD Matthias Kant, Leder af Sydjysk scleroseklinik, Sygehus Sønderjylland

Praktiserende Læge Thomas Gorlén, Lægerne Søborg Torv, Diplom fra NCSPM 2011

Overlæge Kristoffer Marsaa, Palliationsenheden, Herlev Sygehus

Overlæge, PhD, MSc Jens Kristian Madsen, Nyresygdomme, Aarhus Universitetshospital

Afdelingslæge Anna Weibull, Enhed for Lindrende Behandling, Aarhus Universitetshospital

 

Kursusleder:

Anna Weibull, Speciallæge i Almen medicin og specialist i palliativ medicin. Afdelingslæge ved Enhed for Lindrende Behandling, Aarhus Universitetshospital. Tidligere praktiserende Læge i Grenaa i 23 år

 
Tid & sted
30. – 31. oktober 2019, Sinatur Hotel Storebælt, Nyborg

Internatkursus - overnatning er incl.


Tilmeldingsfrist
2. september 2019


Pris
7.100 Kr.

 

 

PLO Efteruddannelse * Kristianiagade 12 * 2100  København Ø * Tel 35448134