Løft din behandlingskvalitet for patienter med kronisk sygdom

Gruppen af patienter med kronisk sygdom og multimorbiditet vokser i disse år. Almen praksis har en central rolle i deres behandling. Hvordan sikrer du disse patienter adgang til behandling og en god behandlingskvalitet? Hvordan strukturerer du mest hensigtsmæssigt behandling af patienter med kronisk sygdom i din praksis? Filosofien på dette kursus er, at det kræver struktur samt lige dele viden, ledelse og praksiskultur for at sikre god behandlingskvalitet. Den konkrete løsningsmodel afhænger af hvem du er, din praksis inkl. personale samt din patientpopulation.


Formålet med kurset er at give dig konkrete værktøjer til, hvordan du mest hensigtsmæssigt strukturerer behandling af patienter med kronisk sygdom i netop din praksis.


På dette kursus får du muligheden for at videreudvikle dit behandlingskoncept med udgangspunkt i flere specifikke kroniske sygdomme - iskæmisk hjertesygdom, type 2-diabetes, KOL og osteoporose - og med stor fokus på patienter med multimorbiditet og polyfarmaci, herunder sårbare/udsatte patienter. Principperne fra dette kursus kan overføres til alle patientgrupper med kronisk sygdom.


Kurset har stort fokus på at omsætte viden til handling, så du får implementeret den nye viden i din praksis, og vi inddrager akkrediteringsprocessen af din praksis. Undervisningen vil komme til at veksle mellem lige dele teoretiske indlæg og gruppearbejde med dine medkursister. Som inspiration og refleksion over arbejdet i egen praksis, vil vi på kurset tilstræbe at besøge en spansk praksis.


Målgruppe
Praktiserende læger. Er I flere læger i din praksis, er det en fordel (men absolut ikke et krav) at tage en eller flere af dine kompagnoner med på dette kursus.


Undervisere
Eksperter indenfor området


Kursusledere
Thomas Bo Drivsholm, alment praktiserende læge, lektor, Ph.d.
Berit Lassen, alment praktiserende læge


Tid & sted
15. - 21. september 2019, Hotel Montblanc, Barcelona, Spanien

Der vil være undervisning fra den 16. - 20. september 2019, så de to yderdatoer er rejsedage. 

 
Tilmeldingsfrist
8. april 2018


Pris
15.800 kr. + ophold på ca. 13.500 kr.


Bemærk! Kurset udbydes som rejs-selv-kursus, så du har mulighed for selv at bestille fly. Ovenstående pris er inkl. fly.

  

Godkendt til 2 dages systematisk efteruddannelse og 3 dages selvvalgt efteruddannelse.

 

 

 

 

 

 

PLO Efteruddannelse * Kristianiagade 12 * 2100  København Ø * Tel 35448134