Mindfulness terapi - stressreduktion og forebyggelse af depression

Som alment praktiserende læger møder vi i klinikken ofte stress, angst og depression hos patienterne. Mindfulness giver dig et alternativ eller et supplement til medicinering og samtalebehandling. Det er en meditationsmetode med rødder i den zen-buddhistiske tradition, men i den vestlige form er der intet religiøst indhold. Mindfulness eller bevidst nærvær har de seneste 30 år vundet tiltagende udbredelse i vesten. Først som mindfulness baseret stress reduktion (MBSR) til behandling af stress, angst og kroniske smerter. Siden er den videreudviklet til forebyggelse af depressioner i form af Mindfulness Baseret Kognitiv Terapi (MBCT).

 

Mindfulness træning kan formidles individuelt eller som gruppeundervisning. Den kan nedsætte patientens stress, angst og depression. Mindfulnesstræning er en træning i at være bevidst til stede i nuet. På sigt kan den mindske bekymringstanker, give en øget koncentration og føre til større indre ro etc., hvilket kan være hjælpsomt for din angst-, stress- depressionspatient samt andre kategorier, der vil bliver omtalt på kurset.  Indføring i mindfulness træning kan ligeledes være til stor gavn for dig selv i en belastende og hektisk hverdag.


Kurset er i væsentlig grad baseret på grundlæggende indføring og praktisk træning i mindfulness meditation samt opmærksomhedsøvelser til daglig træning. Midt i ugen er der en refleksionsdag, hvor vi tager på udflugt sammen.

 

Kurset er bygget op om meditationer, opmærksomhedsøvelser, kortere teoretiske oplæg og lettere fysiske øvelser.

 

Kurset afholdes på Hotel H10 Punta Negra, Mallorca, læs evt. mere om stedet HER

 

Målgruppe
Praktiserende læger

 

Undervisere

Thomas Borgen Uhre, speciallæge i psykiatri og almen medicin
Sofie Bugge, Psykoterapeut, Mindfullnessinstruktør og jordemoder

 

Kursusleder
Henrik Nathansen, alment praktiserende læge

 

Tid & sted

19. – 25. september 2020, H10 Punta Negra, Mallorca


Tilmeldingsfrist

13. marts 2020

 

Pris 

21.000 kr. Dertil kommer udgift til rejse og ophold. Estimeret pris pr. pers. i enk. vær. og flyrejse er oplyst til ca. kr. 21.500.

 

PLO Efteruddannelse * Kristianiagade 12 * 2100  København Ø * Tel 35448134