Tenniscoach 2016-2017

Tenniscoach-uddannelsen er Dansk Tennis Forbunds Niveau II-uddannelse og er klassificeret svarende til
Niveau II i henhold til det europæiske netværk for sport og arbejde (ENSSHEE). Uddannelsen henvender sig til alle klubtrænere, der ønsker at få en uddybetviden om klubtræning.

 

Optagelse

Tenniscoach-uddannelsen er en overbygning på den grundlæggende træneruddannelse. For at blive optaget skal du have gennemført Klubtrænerkursus 1-4 og efterfølgende have haft minimum 1 års praktik eller minimum 50 timers praktik i en sæson. Du skal være fyldt 18 år for at kunne deltage.

 

Uddannelsens indhold

Uddannelsen består af 6 moduler, der alle gennemføres som internatkurser fra lørdag kl. 10 til søndag kl. 16. Undervejs vil der være både teoriundervisning, debat, gruppearbejde og selvstændige opgaver.


Uddannelsen afsluttes med både en teoretisk og praktisk eksamensopgave.

Pris

Uddannelsen koster kr. 12.000, som opkræves i to rater. Prisen dækker undervisning, kursusmaterialer, indkvartering og forplejning under kurset. OBS! Mange kommuner yder tilskud til uddannelsesaktiviteter.

 

Tid og sted

KT5: 12.-13. november 2016

KT6: 26.-27. november 2016

KT7: 10-11. december 2016

KT8: 14.-15. januar 2017

KT9: 11.-12. februar 2017

KT10: 18.-19. marts 2017

 

Eksamen lørdag d. 1. april 2017

  

Tilmelding

Tilmeldingsfristen er 1. oktober 2016

 

Tilmeldingen er bindende, og du hæfter for kursusgebyret. Du og klubben kan dog finde en reserve, der kan overtage pladsen. Gebyret refunderes kun, hvis en kursist fra ventelisten ønsker at overtage pladsen.

 

For yderligere information

Simon Dahl Verner, Uddannelsesansvarlig,

sv@tennis.dk eller tlf. 4326 2668 / 3176 5900

 

 

Dansk Tennis Forbund - Idrættens Hus - 2605 - Brøndby - 4326 2660 - dtf@tennis.dk

 

Persondatapolitik