Sutur, lim og strips

Som konsekvens af den stigende lægemangel i almen praksis, sker der en stadig større opgaveglidning fra lægen til konsultationssygeplejersken. Behandlingen af akut opståede sår, er således blevet en opgave, som konsultationssygeplejersken i stadig stigende grad løser i almen praksis.

 

Formålet med kurset er klæde dig på til at kunne behandle akut opståede sår, så du kan medvirke til, at patienter med akutte sår ikke bliver afvist i praksis.

 

Indhold og form

På kurset bliver du klædt på til at håndtere patienter med akutte sår i praksis. Derved kan du bidrage til en øget sparring med praksislægen.

 

På kurset gennemgår vi følgende emner:

  • Akut opståede sår
  • Relevant vurdering af sår
  • Behandlingsmuligheder
  • Behandling af akutte sår, herunder grundig oplæring i stripsning, limning, anlæggelse af lokalanæstesi og suturering.

 

Kurset gennemføres som en kombination af teori og praktiske øvelser, herunder praktisk færdighedstræning og oplevelser fra skadestuen.

 

Målgruppe

Konsultationssygeplejerske med mere end 2 års erfaring.

 

Undervisere

Dorte Lund Hansen, specialesygeplejerske og behandlersygeplejerske

Anne-Marie Lyngbye, behandlersygeplejerske og konsultationssygeplejerske

 

Kursusleder

Anne-Marie Lyngbye, behandlersygeplejerske, konsultationssygeplejerske, underviser og kursusleder.

 

Tid & sted

10. september 2018, Comwell Aarhus

Kurset afholdes fra kl. 9.00 - 16.00 med ankomst og morgenbrød/kaffe fra kl. 8.30.

 

Tilmeldingsfrist

9. juli 2018

 

Efter endt tilmeldingsfrist kan der forekomme ledige pladser. Dette vil fremgå af hjemmesiden.

Ønsker du at tilmelde dig kurset efter endt tilmeldingsfrist, skal du kontakte kursussekretariatet på kurser.plo@dadl.dk

 

Pris

Kr. 3.500,-

Betaling af kurset sker med MasterCard eller Visa/Dankort ved tilmelding

PLO Efteruddannelse * Kristianiagade 12 * 2100 København Ø * CVR. 1052 6280 * www.plo-e.dk

Persondatapolitik