Rejsemedicin - hele vejen rundt, Efterår 2017 internat FULDTEGNET

Dette kursus er fuldtegnet og det er ikke længere muligt at tilmelde sig

 

Mange mennesker rejser i dag ud i verden. Nogle for at opleve verden, nogle for at holde ferie - andre for at arbejde. Destinationer, rejsemåder og længde kan variere, ligesom den rejsendes alder, baggrund, økonomi og sundhedstilstand er forskellig. Vi modtager desuden familier til landet, som kommer fra lande hvor infrastrukturen er brudt sammen, hvorfor mange af de sygdomme vi ikke længere kender til herhjemme pludselig bliver aktuelle igen.

 

Dette stiller store krav til personen, som udfører den rejsemedicinske konsultation. Dertil kommer, at der hele tiden opstår nye sygdomsudbrud, behandlingsformer ændres, og vores viden på området bliver uddybet hvert år.

 

Formålet med kurset er at du selvstændigt, effektivt, og ansvarligt kan udføre en rejsemedicinsk konsultation.

 

Indhold og form

På kurset lærer du om forebyggelse, vaccination og behandling i relation til de mest almindelige rejsemedicinske sygdomme. Malaria får en central rolle på kurset. På kurset sætter vi fokus på børn, unge, gravide, ældre og kronisk syge på rejse, og vi tjekker op på rejseapoteket. Vi ser også på rejseforsikringer og konsekvenser af manglende dækning. Kurset giver dig en struktur på dine konsultationer, dokumentation og ansvar ved uddelegering af arbejdsområder. Du får også præsenteret valide hjemmesider, hvor du kan finde hjælp og vejledning.

 

Vi forventer, at du har en grundlæggende sundhedsfaglig uddannelse og en opdateret viden om børnevaccinationsprogrammet.

 

Kurset gennemføres som en kombination af katedral undervisning og gruppearbejde med praktiske øvelser.

Vi vil arbejde i grupper og du bedes derfor medbringe en computer eller iPad til undervisningen, hvis det er muligt.

Skulle du have eksempler på cases, som du allerede har oplevet i praksis, eller spørgsmål til kurset kan disse med fordel sendes til kursusleder Susanne Malmstrøm på susanne@malmstroem.dk. Disse skal være modtaget senest en uge inden kursusstart.

 

Kursusmaterialet vil du få udleveret på kurset.

 

Målgruppe

Praksispersonale, som ønsker viden og praktiske færdigheder om rejsemedicin i lægepraksis. Måske er du ny i praksis og skal til selvstændigt at udføre den rejsemedicinske konsultation, eller også har du brug for en opdatering.

 

Undervisere

Kim Peter David, overlæge i intern medicin Bo Gerdes, alment praktiserende læge Steffen Ulrik Friis, overlæge, dr.med. og konsulent i Europæiske

 

Kursusleder

Susanne Malmstrøm, Konsultationssygeplejerske

 

Tid og sted

2.-3. november 2017 (inkl. overnatning), Hindsgavl Slot

Kurset afholdes fra kl. 9.00 - 16.00 med ankomst og morgenmad fra kl. 8.30

 

Tilmeldingsfrist

1. september 2017

 

Efter endt tilmeldingsfrist kan der forekomme ledige pladser. Dette vil fremgå af hjemmesiden.

Ønsker du at tilmelde dig kurset efter endt tilmeldingsfrist, skal du kontakte kursussekretariatet på kurser.plo@dadl.dk

 

Pris

Kr. 6.500,-

Betaling af kurset sker med MasterCard eller Visa/Dankort ved tilmelding

PLO Efteruddannelse * Kristianiagade 12 * 2100 København Ø * CVR. 1052 6280 * www.plo-e.dk

Persondatapolitik