Recepten på hjælp til selvhjælp - Efterår 2017 FULDTEGNET

Dette kursus er fuldtegnet og det er ikke længere muligt at tilmelde sig

Recepten på hjælp til selvhjælp: Relationer, ressourcer og robusthed

(Tidl. ”Skru op for ressourcerne”)

Hverdagen i almen praksis er ofte meget hektisk og med mange forskellige arbejdsopgaver. Med de mange opgaver, og den store og stigende efterspørgsel på sundhedsydelser, er det tid til at slå et ekstra slag for at hjælpe patienten med at finde sine egne helbredsressourcer. Der er brug for større fokus på hjælp til selvhjælp.

 

Formålet med kurset er at afdække, hvordan du kan bidrage til, at patienten får mobiliseret så mange af sine egne ressourcer som muligt. Du kan være en øjenåbner og en støtte for patienten.

Kurset handler imidlertid ikke kun om patientens ressourcer. Vi vil gennemgå, hvordan dine ressourcer, i relation til god patientbehandling og et godt arbejdsliv med arbejdsglæde og robusthed, styrker dig til at modstå stress og overvinde de stød, arbejdslivet kan give.

 

Indhold og form

På kurset får du viden om:

  • Møllehjulet til afdækning af patientens problemer og forventninger
  • Et motivationsværktøj: WOOP
  • Personlig blomstring
  • Lykkeaktiviteter med særlig relevans i sundhedsbehandlingen
  • Robusthed mod livets små og store stød (resiliens)

Som baggrundsviden for kurset får du tilsendt to artikler, og du bedes læse disse inden kursusstart.

 

Kurset gennemføres med mindre øvelser både individuelt og i grupper. Efter endt deltagelse, vil du komme hjem med konkrete værktøjer, som du kan bruge i din hverdag.

 

Målgruppe

Praksispersonale

 

Undervisere

Jesper Bay-Hansen, Speciallæge i almen medicin, sexolog og forfatter

 

Kursusleder

Susanne Malmstrøm, Konsultationssygeplejerske

 

Tid og sted

10. oktober 2017, Hindsgavl Slot

Kurset afholdes kl. 9.00-16.00 med ankomst og morgenmad fra kl. 8.30.

 

Tilmeldingsfrist

24. august 2017

 

Efter endt tilmeldingsfrist kan der forekomme ledige pladser. Dette vil fremgå af hjemmesiden.

Ønsker du at tilmelde dig kurset efter endt tilmeldingsfrist, skal du kontakte kursussekretariatet på kurser.plo@dadl.dk

 

Pris: Kr. 3.100,-

Betaling af kurset sker med MasterCard eller Visa/Dankort ved tilmelding

PLO Efteruddannelse * Kristianiagade 12 * 2100 København Ø * CVR. 1052 6280 * www.plo-e.dk

Persondatapolitik