OLED Academy

 

Deltag i kursusworkshoppen ”OLED Academy” og få gratis mulighed for at skabe dit eget hands-on lampe-design med sparring fra lys- og LED-eksperter. Du beholder selv alle rettigheder til dit design, og din idé vil blive kommunikeret bredt ud i belysningsbranchen som en del af projektet. 

 

OLED (Organiske Lysdioder) er muligvis en af fremtidens lyskilder, og har en række unikke egenskaber. Nogle OLED’er er bøjelige, andre kan bruges som en billedskærm eller højtaler og alle er helt diffust lysende. Som et led i ELFORSK-projektet ”OLED Academy - fremtidsperspektiver for energibesparelser og design” tilbydes et gratis uddannelsesforløb, sparring og workshops for lampedesignere. Forløbet skal munde ud detaljerede idéer og design­modeller, der viser mulighederne med OLED. Projektet søger at løfte vidensniveauet inden for OLED og katalysere en udvikling af nye gode løsninger, der kan skabe vækst og arbejdspladser baseret på det, den nye OLED-teknologi bringer med sig. Designerne i belysningsbranchen er et af de afgørende led i værdikæden for gode lysløsninger, og gennem dette særlige målrettede uddannelsesforløb skal mulighederne åbnes op for at skabe nye unikke løsninger på OLED-teknologiens præmisser. Designere rundt i verden er allerede på opgaven (se f.eks. billederne på denne designkonkurrence), men vi mener, at vi her i Danmark kan gøre det bedre.

 

Kurset vil være åbent for 20 lysdesignere, der vil lære af eksperter fra DTU Fotonik og DCL om OLED belysningsteknologi og belysningsdesign. Hver deltagers opgave er at designe et nyt produkt baseret på OLED-teknologi. Fem vindende bidrag udvælges, og designerne af disse får mulighed for at få produceret designmodeller på baggrund af deres idé.

 

Forløbet består af

  • 3 kursus-, dialog- og laboratoriedage i august og september 2018
  • 20 deltagere (etablerede + upcoming designere) optages på kurset efter ”først til mølle”-princippet
  • Masser af ny viden om OLED og optik. Vi stiller OLEDs og drivere til rådighed for deltagerne.
  • Hver deltager leverer en idé (skitser, beskrivelser), og 5 deltagere vinder muligheden for at få deres idé omsat gratis til designmodeller. Du beholder selv rettighederne til din idé.

Designmodellerne vil blive gennemmålt, og skal udstilles og demonstreres og vi forventer en del omtale.

 

Se program

 

Tilmeld dig her senest 6. august

 

DTU Fotonik og Dansk Center for Lys udgør projektteamet, der spænder vidt i bredden mellem alle aktører i lysbranchen og i dybden rent fagligt; lysteknisk og vidensmæssigt. 

 

  

Udstyrssponsorer

 

           

 

 

Venue-partner 

 

Dansk Center for Lys - Engholmvej 19 - 3660 - Stenløse - 47171800 - information@centerforlys.dk