Når kroppen siger fra - Mindfulness som behandlingsmetode

Hvordan hjælper vi patienten bedst, når symptomerne er medicinsk uforklarlige?
Træthed, koncentrationsbesvær, svimmelhed, mavesmerter, hjertebanken, smerter i hele kroppen, hyppige lægebesøg – alt er undersøgt, men patienten har det fortsat dårligt, og der er ingen medicinsk forklaring.
Patienten får diagnosen: Funktionel lidelse. Patient, familie, læge, praksispersonale – alle er ofte fortvivlede over ikke at kunne hjælpe patienten. Her har mindfulness vist sig at være et stærkt redskab. Mindfulness kan hjælpe patienten med at nedsætte symptomer på stress, angst og depression og medvirke til at øge det fysiske og psykiske velvære.

 

Formålet med kurset, som er forskningsmæssigt funderet, er at introducere dig både oplevelsesorienteret og teoretisk for det evidensbaserede mindfulness-program MBSR (Mindfulness Baseret Stress Reduktion), samt give dig et indblik i den nyeste viden om diagnosticering og behandling af funktionelle lidelser. Meget tyder på, at et øget fokus på kroppen og sindet - både hos behandleren og patienten - med fordel kan inddrages i behandlingen af ikke bare funktionelle lidelser, men af alle former for lidelser.

 

Indhold og form

Undervisningen vil veksle mellem praktiske mindfulness-øvelser og teoretiske oplæg om henholdsvis mindfulness og funktionelle lidelser.

 

Målgruppe

Praksispersonale

 

Underviser

Tua Preuss, psykolog

 

Kursusleder

Susanne Malmstrøm, konsultationssygeplejerske

 

Tid & sted

8. maj 2018, Hindsgavl Slot, Middelfart

Kurset afholdes fra kl. 9.00 - 16.00 med ankomst og morgenbrød/kaffe fra kl. 8.30.

 

Tilmeldingsfrist

8. marts 2018

 

Efter endt tilmeldingsfrist kan der forekomme ledige pladser. Dette vil fremgå af hjemmesiden.

Ønsker du at tilmelde dig kurset efter endt tilmeldingsfrist, skal du kontakte kursussekretariatet på kurser.plo@dadl.dk

 

Pris

Kr. 3.100,-

Betaling af kurset sker med MasterCard eller Visa/Dankort ved tilmelding

 

 

PLO Efteruddannelse * Kristianiagade 12 * 2100 København Ø * CVR. 1052 6280 * www.plo-e.dk

Persondatapolitik