Det gode sexliv med fokus på prævention og sexsygdomme

Hvilke overvejelser er vigtige, når du som konsultationssygeplejerske skal rådgive om valg og brug af p-piller og andre former for prævention? Hvordan kan du systematisere oplysninger på det seksuelle område, screening for sexsygdomme, sygdomsopsporing samt behandling af sexsygdomme? – og samtidig skræddersy en individuel vejledning og behandling, der tilgodeser den enkelte patients behov?

 

Formålet med kurset er at dygtiggøre dig i samtalen med patienten om seksualitet.
Kurset vil give dig redskaber, som understøtter den professionelle rådgivning om et godt og givende sexliv med særligt fokus på prævention og smitsomme sexsygdomme.

 

Indhold og form

På kurset får du en opdateret viden om, hvordan du som konsultationssygeplejerske kan sikre de nødvendige anamnestiske oplysninger i forbindelse med den første ordination af p-piller.
Kurset vil klæde dig på til at kunne tage stilling til risikofaktorer og kontraindikationer, samt hvordan du skal systematisere opfølgende kontroller i praksis.

 

Vi kommer omkring følgende spørgsmål i løbet af kursusdagen:

  • Hvordan kan en given sexsygdom behandles?
  • Hvad er de forventelige og mulige konsekvenser for sexlivet?
  • Og hvordan kommer du og patienten i fællesskab frem til, hvilken behandling, der skal gives?

 

I undervisningen vil der indgå cases til illustration af, hvordan du kan tale om det gode sexliv med fokus på prævention og sexsygdomme.

 

Målgruppe

Konsultationssygeplejersker

 

Undervisere

Jesper Bay Hansen, speciallæge i almen medicin, specialist i klinisk sexologi og parterapeut

Helle Trankjær, alment praktiserende læge, sexolog og parterapeut

 

Kursusleder

Susanne Malmstrøm, konsultationssygeplejerske

 

Tid & sted

13. marts 2018, IDA Mødecenter, København

Kurset afholdes fra kl. 9.00 - 16.00 med ankomst og morgenbrød/kaffe fra kl. 8.30.

 

Tilmeldingsfrist

13. januar 2018

 

Efter endt tilmeldingsfrist kan der forekomme ledige pladser. Dette vil fremgå af hjemmesiden.

Ønsker du at tilmelde dig kurset efter endt tilmeldingsfrist, skal du kontakte kursussekretariatet på kurser.plo@dadl.dk

 

Pris

Kr. 3.100,-

Betaling af kurset sker med MasterCard eller Visa/Dankort ved tilmelding

PLO Efteruddannelse * Kristaniagade 12 * 2100 * København Ø * CVR. 10526280 * www.plo-e.dk

Persondatapolitik