Bliv superbruger på webreq og tovholder på webpatienten (modulkursus)

Webpatient er et elektronisk system til almen praksis, der gør det muligt for patienter at tage hjemmemålinger af blandt andet blodtryk og blodsukkerprofil. Patienten modtager besked, vejledning og link pr. mail, og sms.

Herefter kan patienten logge på Web patient med sit NemID og taste sine informationer ind. Informationerne bliver valideret og resultatet beregnes og sendes retur som laboratoriesvar til praksis og lægger sig automatisk ind i laboratorieskemaet i patientens journal. Webpatient er fuldt integreret i laboratorierekvireringssystemet webreq som anvendes i almen praksis.

 

Ved at implementere den digitale hjemmemonitorering så det effektiviserer det nuværende papirbaserede system, kan praksis skabe overblik og involvere patienten i egen-behandlingen. Klinikken og patienterne vil få gavn og glæde ved at koble brugen af webpatient sammen med en hverdag hvor høj faglighed er i fokus.

Målet er at du bliver superbruger på webreq og webpatient.

 

Indhold og form

På kurset får du viden om:

  • Laboratoriemedicin inkl. Oprettelse af laboratoriemedicinprofiler
  • Profiler og gruppeprofiler samt Min profilvisning
  • Egne analyser
  • Favoritlister
  • Webpatient
  • Klinikkens stamdata
  • Mikrobiologi inkl. Oprettelse af kvikliste
  • Laboratoriesvarportalen
  • Organisering af hjemmemonitorering
  • Hvordan får patienterne svar, hvordan følger vi op på de patienter, der ikke sender svar samt hvordan hjælper vi de IT svage

Du vil blive fagligt klædt på til at kunne vejlede og forklare patienten, hvordan og hvorfor hjemmemonitorering skal foretages på følgende udvalgte områder:

  • Vandladningssymptomer, astma og hypertension

Kurset gennemføres som katedral undervisning med aktiv deltagelse og spørgsmål til underviser og medkursister. Kurset er bygget op omkring en række korte faglige indlæg, samt arbejde med pc, og opgaver individuelt eller med læringspartner. Der bliver lejlighed til at øve webreq og webpatient.

 

Mellem første og anden kursusdag vil du have mulighed for at arbejde med det lærte i egen praksis og komme tilbage og dele dine erfaringer samt få afklaret spørgsmål. På anden kursusdag vil en stor del af undervisningen bestå i en update i hypertension, LUTS, og astma, så kursisterne bliver fagligt opdaterede så de kan forklare patienterne om formålet med hjemmemonitorering.

 

Målgruppe

Praksispersonale med minimum et års erfaring fra almen praksis og erfaring med selvstændige kontroller

 

Undervisere

Berit Lassen, praktiserende læge

Hanne Damgaard Jensen, datakonsulent

Margit Rasmussen, konsulent DMDD

 

Kursusledere

Heidi Dyrberg, konsultationssygeplejerske og uddannelseskonsulent PLO

Berit Lassen, praktiserende læge

 

Tid & sted

12.april og 24. maj 2018, Hindsgavl Slot, Middelfart

Kurset afholdes fra kl. 9.00 - 16.00 med ankomst og morgenbrød/kaffe fra kl. 8.30.

 

Tilmeldingsfrist

12.februar 2018

 

Ønsker du at tilmelde dig kurset efter endt tilmeldingsfrist, skal du kontakte kursussekretariatet på kurser.plo@dadl.dk

 

Pris

Kr. 7.000,-

Betaling af kurset sker med MasterCard eller Visa/Dankort ved tilmelding

PLO Efteruddannelse * Kristianiagade 12 * 2100 København Ø * CVR. 1052 6280 * www.plo-e.dk

Persondatapolitik